Livets Bog, bind 2
Moderenergien eller jegets syvende kraftkilde
357. Samtidig med, at jeg henviser til symbol nr. 9, hvor der er givet et overblik over de nævnte seks grundenergiers udfoldelse i forhold til hverandre, skal jeg her lige berøre den syvende grundenergi, igennem hvilken jegets evighedsnatur og skæbneudløsning finder sted.
      Medens de førnævnte energier udgør materiale for de timelige organismer eller legemer, for mentalitet, oplevelse og skabelse, danner den syvende grundenergi derimod materiale for alt ved jeget, der er af evighedsnatur, alt hvad der skal overføres fra det ene liv til det andet såsom evner, anlæg eller talenter. Den er således fundamentet for alt, hvad individet har "medfødt" i sine timelige tilværelser. Det er også i kraft af denne energi, at den rytme udløses, ved hvilken jeget kan befinde sig i den evige "spiralrejse" eller den evigt skiftende oplevelse af "intellektualitet" og "uintellektualitet" og den heraf følgende oplevelse af henholdsvis kærlighed og had. Det er denne energi, der regulerer de andre energiers rytmer, således at de hver især har en største og en mindste udfoldelse, hvilket vil sige, at hver har en kulmination i sin udfoldelse, hvor den behersker de andre energier, og en latent tilstand, hvor den kun i meget ringe grad gør sig gældende. Det er, som nævnt, i den syvende grundenergi, at jegets overbevidsthed har sit sæde. Her eksisterer skæbneelementet og talentkernerne. Herfra bygges de legemer op, igennem hvilke jeget kan gøre sig til herre over hver af de seks andre grundenergier og ved hjælp af disse skabe sin underbevidsthed, samt al øvrig manifestation og fremtræden.
      Da denne energi således i virkeligheden udgør grundfundamentet for jegets anvendelse af de øvrige energier, og disse derved på en måde er denne underordnet, har denne jegets syvende store kraftkilde her fået navnet "moderenergien".