348. Vi skal nu dvæle ved de store kraftkilder, igennem hvilke jeget behersker tilværelsen og gør sig til specialist i al skabelse.
      Hvad er da skabelse? - Skabelse er i virkeligheden "noget", ved hvilket jeget udtrykker sig. Det er ligegyldigt, hvad man så end vil pege på i tilværelsen. Det levende væsens øjne, dets farve, dets natur og væremåde er alt absolut kun skabte ting ligesåvel som huse, maskiner, møbler eller andre menneskelige frembringelser. Organismerne eller kroppene er ligeså timelige som håndværkerens eller kunstnerens produkter. Alt udtrykker intellektualitet eller forudgående hensigtsmæssig plandannelse. Alt udtrykker noget. Alt fortæller noget. Ethvert jeg kommer derved i form af "det levende væsen" til at virke på de øvrige væsener og ting i sine omgivelser. Der opstår en reaktion imellem disse ting og jegets manifestation. Denne reaktion er det levende væsens "skæbne". Men denne "skæbne" er medbestemmende i verdens skabelse eller videreførelse, selv om det kun er i mikroskopisk form, foruden at den naturligvis først og fremmest i en vis udstrækning er bestemmende for sit ophavs fremtidige tilegnelse af sine normale ønskers opfyldelse.
      Vi har allerede set, at jeget gennem sin overbevidsthed, sin underbevidsthed eller dag- og natbevidsthed, sine åndelige legemer såvel som sit fysiske er i stand til at manøvrere med materien. Materien eller stoffet i tilværelsen udgør således en hovedbetingelse for jegets åbenbaring af sig selv eller dets tilsynekomst for andre levende væsener.