344. I sådanne tilfælde, hvor søvnen af en eller anden grund bliver forstyrret og individet derved jævnligt bliver "vækket", vil det altså sige, at dagsbevidstheden på en altfor unaturlig måde bliver overført fra det ene legeme til det andet. Overførelsen sker altfor brat eller hurtigt. Hverken det fysiske legeme eller følelseslegemet kommer rigtig i hvile. Og individets "vågentilstand" i en sådan situation bliver derfor en slags mellemting mellem dets vågne dagsbevidsthed og "vågentilstanden" i natbevidstheden. Som følge heraf opstår der erindringsforskydelser, således at erindringer fra oplevelser i natbevidsthedens "vågentilstand" blander sig med erindringer fra oplevelser i individets dagsbevidstheds "vågentilstand". Og det samlede indtryk fra en sådan nat bliver altså en kaoslignende blanding af erindringer fra de to former for "vågentilstande". Dette indtryk kan hverken være rent fysisk eller rent sjæleligt, ligesom det pågældende væsen heller ikke kan skelne, hvad der er fysiske, og hvad der er sjælelige erindringer. Det er en sådan bastardagtig bevidsthedstilstand, der ligger til grund for alt, hvad der kommer ind under begrebet "drømme". Og det er givet, at drømmene derfor overfor den absolut vågne normale oplevelsesform i dagsbevidstheden kun kommer til at stå som noget uvirkeligt, noget uhåndgribeligt, noget der ikke er spor af plan eller mening i. Og oplevelser, der viser sig at være plan- eller meningsløse, kan aldrig blive nogen fundamental basis for et levende væsens kulturskabelse. Og dette er grunden til, at drømmene heller ikke i det jordiske menneskes skabelse har betydning af nogen art. Men for den udviklede forsker har al ting betydning. Og vi har da heller ikke kunnet undgå her at dvæle ved drømmenes natur. Og vi fandt da også midt i drømmenes umådelige fyld af mentalt affald, de guldkorn, der i form af "fjernsyn i rum og tid" er uomstødelige beviser for en sjælelig oplevelsesform og tilværelse, og at natbevidstheden for jeget er udtryk for noget ganske andet og mere end en blot og bar fysisk søvn. Igennem drømmenes analyse fandt vi, at der også eksisterer en "vågentilværelse" med sanseoplevelse uafhængigt af det fysiske legeme og de hertil knyttede sanser. Drømmene er således lysglimt fra en anden verden, der har forvildet sig ind i det jordiske væsens dagsbevidste tilstand. Det er ligesom om der her bliver synlig en slags "utæthed" i skillevæggen mellem en fysisk og sjælelig zone. Ganske enkelte steder er "utætheden" stor, og lysglimtet bliver strålende klart og uomstødeligt synligt som stammende fra en anden verdens stråleglorie. Det er f.eks. tilfældet, der hvor lysstriben viser sig i form af realistisk "fjernsyn i rum og tid", der hvor det afslører både fortid, fremtid og nutid. Andre steder fremtræder "utætheden" i mangfoldige snævre "sprækker" og "huller", og lyset kommer her kun meget svagt og blafrende til syne. Her bliver den jordiske stråleglorie dominerende og blander sig så stærkt ind i det sjælelige lys, at dette bliver ganske uvirkeligt. De to verdeners lys ødelægger hinanden. Der opstår af den uheldige sammenblanding kun mentale slagger eller bevidsthedsaffald. Og det er ophobningen af dette "affald", almenheden ser eller kender som "drømmenes verden". Det er kun den nøgterne forsker, der kommer frem til de enkelte store "utætheder" og ser sjælelyset i renkultur. For den store hob eller almenheden er det fysiske lys så dominerende og indvirkende på de svage forvildede stråler, at disse helt taber deres farve og kraft, bliver til "aske". Intet under at denne "aske" ikke kan give det almindelige jordiske menneske nogen betryggende forestilling om, at drømme er konsekvenser af en realistisk "vågentilværelse" hinsides den fysiske søvn, at de er ødelagte erindringer fra en højere verden, der er parallel med den jordiske, at de er ødelagt bevismateriale for jegets udødelighed eller guddommelige uberørthed eller for dets identitet som herre over enhver form for bevidstløshed.
      Den jordiske almenhed vandrer hen over ødelagt bevismateriale for sin egen evighedseksistens og forbliver derved i mørke. "Syndens sold er døden". Den guddommelige spådom fra paradisets have sker fyldest. Materialismens lys overskygger selve livets lys. Døden ruger i verden. Det levende væsen er mystik. Uvidenheden kulminerer. Det jordiske lys er livets mørke.