339. Gennem sit fysiske legeme bliver det muligt for jeget at fornemme reaktionerne af dets legemes berøring med den fysiske verden. Denne reaktion er altså "dagsbevidstheden" eller individets vågne fysiske bevidsthed. Men da det også, som nævnt, kan opleve reaktioner analoge med de førnævnte reaktioner i en ligeså realistisk tilstand, uden at det fysiske legeme er i funktion, bliver det en kendsgerning, at disse reaktioner (drømmeoplevelserne) må være resultatet af jegets berøring med noget andet end den fysiske verden.
      Hvad er så dette andet? - Ja, det gængse svar herpå er jo, at disse reaktioner eller oplevelser er "drømmesyner", "feberfantasier", "hallucinationer" eller "indbildning". Men ingen af disse begreber udtrykker noget som helst videnskabeligt svar på spørgsmålet. Tværtimod, de udtrykker kun kulminationen af sit ophavs totale uvidenhed og naivitet på dette specielle område. At disse oplevelser er "drømmesyner", ved jo enhver. At de forekommer under feber, er ikke mere oplysende end deres forekomst under enhver anden forstyrrelse eller hindring for den normale søvns indtræden. At de er "hallucinationer" bliver svært at bekræfte i tilfælde, hvor drømmene har været realistisk vejledning for den vågne dagsbevidsthed, har været forudsigelse af ting i det pågældende væsens skæbne, som senere nøjagtig er kommet til at gå i opfyldelse. "Hallucinationer" kan det heller ikke være i en sådan situation, hvor væsenet igennem sin drøm bliver i stand til at beskrive ting, det aldrig før har set eller anet eksisterede, i en så nøjagtig detaljering, at den er hundrede procents i overensstemmelse med virkeligheden. At forklare en sådan psykisk oplevelse som et resultat af "indbildning" lader sig heller ikke bringe i overensstemmelse med logik. Og spørgsmålet står således endnu ganske ubesvaret. Tilbage bliver stadig den kendsgerning, at individet i sin drømmetilstand "ser", "hører", "lugter", "smager" og "fornemmer", skønt alle de fysiske organer for disse funktioner er i hviletilstand. Og da denne oplevelse, sålænge den står på, er ligeså virkelig som den vågne fysiske, ja, det pågældende væsen ved endog slet ikke af, at det "drømmer", men befinder sig i en ligeså realistisk oplevelsesform som i den vågne tilstand, ja, nævnte oplevelsesform overgår endog undertiden den, idet det "sete" eller "oplevede" har været på steder, der ligger tusinder af mile borte fra det sted, hvor væsenets fysiske legeme sov under "oplevelsen", kan en drømmetilstand ikke ignoreres som noget uvirkeligt af den nøgterne forsker. Tværtimod, for ham bliver drømmetilstanden i virkeligheden et første realistisk bevis for, at der eksisterer en anden "vågentilværelse" end den fysiske, i hvilken individet kan være i fuld bevidstheds- eller tankemæssig aktivitet, selv om det fysiske legeme er ganske ude af funktion. Hvordan man så end vil forklare problemet, vil den kendsgerning altså stå urokkelig, at drømmetilstanden hos de levende væsener undertiden afslører sig som identisk med oplevelse af "forudsigelse", "fjernsyn", "vandring udenfor det fysiske legeme", "hensættelse til fjerne steder", "oplevelse af ting eller begivenheder de pågældende væsener ikke har kendt det allerringeste til i vågen fysisk tilstand".
      Det kan godt være, at drømmetilstanden kun i en meget lille udstrækning viser sig at være identisk med disse tilstande. Men det forandrer jo ikke dens identitet som bevis for eksistensen af en anden realistisk "vågentilværelse" end den fysiske, hvis blot der forekommer ét eneste tilfælde, der kan dokumenteres at være identisk med de førnævnte fænomener. Dette ene tilfælde vil da i tilstrækkelig grad være udtryk eller bevis for, at en højere eller mere frigjort oplevelsesform end den fysiske eksisterer, altså en "vågentilværelse" i hvilken man kan opleve ting, det er umulig at opleve i den fysiske "vågentilværelse". Og følgelig bliver det også dermed en kendsgerning, at individet, som nævnt, eksisterer i to verdener.
      Drømme er altså i visse tilfælde udtryk for en slags virkelig positiv dagsbevidsthed eller "vågentilværelse", selv om denne er af en ganske anden natur end den fysiske dagsbevidsthed. Den ene form er altså en "vågentilstand" baseret på det fysiske legeme og dets nervesystem. Den anden er en "vågentilstand" med "syn", "lugt", "smag" og "fornemmelse", der ganske er uafhængig af de fysiske sanser.