338. Hvad er da natbevidstheden? - Er den ikke andet og mere end en blot og bar hviletilstand. Nej, i det almindelige jordiske menneskes opfattelse er den ikke andet eller mere, da det ikke har evne til at tilegne sig nogen særlig selvoplevet viden om den. Det er kun i stand til at se denne som en hviletilstand. I dets bevidsthed står den slet og ret kun som en "bevidstløs" tilstand, idet det ikke på normal måde kan erindre sig nogen som helst oplevede detaljer under denne tilstand. Dog kan det hænde, at det, når det vågner op af søvnen, har i sig ligesom fornemmelsen af at have oplevet noget. Ja, disse oplevelser kan endog stå meget tydeligt og klart i erindringen, selv om de i de fleste tilfælde er uklare og ulogiske. Sådanne oplevelser er kendt under begrebet "drømme". "Drømme" er således virkelige tankereaktioner i individets bevidsthed. Men da tankereaktioner igen er det samme som "oplevelser", bliver "drømme" identiske med realistiske oplevelser.
      Men da de adskiller sig fra de almindelige fysiske oplevelser derved, at de ikke således som disse, finder sted gennem de fysiske øjne, øren, hænder, fødder, eller øvrige dele af det fysiske legeme, idet dette med undtagelse af de livsbetingende automatfunktioner, såsom blodomløb og åndedræt, er sat ud af funktion, bliver de indtil en vis grad opfattet som uvirkelige af det jordiske menneske, i særdeleshed da de jo ikke er underkastet nævnte væsens bevidste viljekontrol, men fremtræder som tilsyneladende tilfældigheder, der kan udløse sig i de mest uventede tilfælde. "Drømme" gør det således til kendsgerning, at der eksisterer to slags realistiske former for "vågen" tilstand, nemlig, en vågen dagsbevidst oplevelsesform igennem de fysiske sanser, og en i virkeligheden ligeså "vågen" oplevelsesform i en tilstand, hvor de fysiske sanser er sat ud af funktion. Begge oplevelsesformer opleves af individet som tankefunktion og er lige realistiske. Væsenet "ser" i drømme landskaber, byer og mennesker, dyr, blomster, materier eller stoffer, det "ser" sorger, ulykker, lemlæstelser og lidelser, lykke og glæde ligeså virkeligt som i den vågne fysiske bevidsthed. Ja, det kan, sålænge det er i drømmetilstand, absolut ikke afgøre, hvilken af de to tilværelsesformer det befinder sig i. Fra sin "drømmetilværelse" får individet efterladt sig ligeså realistiske erindringer om "grønne skove", "enge", "marker", "dyr" og "mennesker", "sorger" og "glæder" som efter den vågne fysiske tilværelse. Dog er der visse ting, der undertiden afslører, at individet i "drømmetilværelsen" ikke i så høj grad er underkastet tyngdeloven som i den fysiske tilværelse. Der afslører sig her en langt mere frigjort tilstand end den, det jordiske væsen er underkastet i sin oplevelsestilstand igennem det fysiske legeme. Her kan man f.eks. opleve at "svæve" frem gennem rummet, ligesom man også undertiden kan opleve en rent "kropslig" forvandling på sin tankes bud. Man kan opleve sig selv som barn, som ung eller gammel alt efter sin viljeindstilling. Man er heller ikke i den grad stedbunden som i den fysiske oplevelsesform. Der er således mange oplevelser her, der er ganske afvigende fra, hvad man kan opleve i den vågne fysiske tilværelse.
      Drømmen gør det altså til kendsgerning, at der eksisterer en hel anden oplevelsesform end den fysiske, og dermed en hel anden verden end den rent materielle. Det jordiske væsen lever således i to verdener.