80. Denne jordmenneskenes kamp for at forene retten med magten har allerede fundet sted ligeså længe, som den lyse udstråling fra "det guddommelige skabeprincip" har virket ind over jorden, og vil nu, netop på grundlag af menneskehedens nuværende erfaringer og den ny verdensimpuls, komme til at finde sted med rivende udvikling eller i et tempo, der er flere gange så stærkt som hidtil.
      Denne kamp har altså udviklet sig fra den dyriske selvopholdelsesdrift, der betinger, at "enhver er sig selv nærmest", netop på grundlag af, at der indenfor dyreriget ikke eksisterer noget andet beskyttelsesprincip. I den dyriske selvopholdelsesdrift eksisterer der som tidligere nævnt intet retsbegreb. Kun magten alene dominerer. Og de væsener, der i størst udstrækning var kvalificeret til at befordre ovennævnte princip, måtte nødvendigvis sejre og blive herre over de øvrige væsener i dyreriget. Disse førstnævnte væsener blev det nuværende jordmenneskesamfunds stammefædre. De blev dets "Adam" og "Eva". Og da de endnu ikke kendte nogen som helst forskel på "godt" og "ondt", men helt var besjælet af det ene begreb eller instinkt "enhver er sig selv nærmest", og dette igen i den pågældende udviklingszone var loven for tilværelsen, som de endnu ikke var udviklet til at kunne overtræde, levede de "paradisisk", hvilket vil sige i kontakt med deres rige. Og da dette rige jo var dyreriget, blev dette således for samtlige væsener en "paradisets have".