71. Men da vi allerede ved, at der ud fra skabeprincippet også udgår en lys udstråling, og at denne allerede i en mindre tidsperiode har påvirket jordzonen, og denne påvirkning igen har til opgave at udvikle et nyt rige på jorden, hvor livsbetingelsen netop ikke er magt, men ret, bliver vi vidne til, at nævnte påvirkning er identisk med en gradvis stigende underminering af den dyriske livsbetingelse. Da denne underminering efterlader de pågældende væsener med tendenser, der er modsat dyrerigets natur og går i retning af menneskerigets livsbetingelse eller udviklingen af at gøre ret til magt, bliver samme tendenser således synlige som identiske med de realiteter, der adskiller det jordiske menneske fra de væsener, vi almindeligvis udtrykker som "dyr". Men disse tendenser er endnu ikke fremtrædende i en sådan udstrækning, at de helt har forvandlet det jordiske menneske til et færdigudviklet eller fuldkomment menneske. Det er endnu et væsen, der i stor udstrækning er underkastet dyrerigets livsbetingelse og derfor i tilsvarende grad, som vi nu skal se, må leve under begrebet "magt er ret".