Livets Bog, bind 1
Jordmenneskene under dyrerigets og menneskerigets livsbetingelse. Den mørke morals helteskikkelser og kernen i samme moral
70. For rigtigt at forstå de levende væseners bevidsthedstilstand må man lære at forstå den livsbetingelse, under hvilken de lever. Denne er nemlig af højst forskellig natur og vil derved, som det senere fremgår af Livets Bog, inddele tilværelsen i forskellige planer eller riger, hvoraf vi allerede ved, at jordmenneskene endnu tilhører det vi kalder "dyreriget", samt i nogen udstrækning også repræsenterer det vordende rigtige "menneskerige". Da jordmenneskene i udviklingen således befinder sig som delvis tilhørende dyreriget og delvis tilhørende menneskeriget, er de også delvis underkastet dyrerigets og delvis underkastet menneskerigets livsbetingelse. Jordmenneskenes daglige tilværelse kommer derved til at manifestere sig som en kamp mellem disse to former for betingelser for livets opretholdelse. Da dyreriget fremtræder som kulminationen af materiel eller fysisk tilstand, vil ethvert væsens livsbetingelse i nævnte rige altså være afhængig af dets materielle eller fysiske position, hvilken igen for dyrenes vedkommende er det samme som: den største fysiske styrke, de skarpeste tænder, kløer og næb. For jordmenneskenes vedkommende udgøres den dyriske position derimod af: den største hær og flåde, de bedste sværd, geværer, kanoner, bomber osv. Dette vil altså igen betyde, at der, hvor disse realiteter i størst udstrækning haves til rådighed eller er til stede, eksisterer den største form for materiel magt. Da denne magt i dyreriget således er en livsbetingelse, idet kun den stærke kan sejre eller komme frem, bliver samme magt indenfor den del af jordmenneskets bevidsthed, der endnu tilhører dyreriget, det højeste ideal og derved i samme bevidsthedslag moralsk berettiget. Denne morals helteskikkelser udgøres altså af dem, der sejrrigt, i kraft af deres styrke, har overvundet de svage og gjort dem til trælle, slaver eller undersåtter, har erobret deres ejendomme, har underlagt sig deres fædreland og hjemstavn osv. Men når denne morals helteskikkelser er af en sådan natur, vil dette altså være udtryk for, at den svage indenfor samme bevidsthedsniveau ikke har nogen ret, men at alle retsbegreber her kun kan forlenes med magt. I dyreriget er således magten det samme som ret. De væsener, der ikke har magt, har ingen ret, men er underkastet de væsener, der har magt. Og vi er nu her ved kernen i den mørke udstrålings moral.