Livets Bog, bind 1
Symbolet og de makrokosmiske impulser. Skabeprincippet som betingelse for individets evige fornemmelse af at være til
68. Med hensyn til de store makrokosmiske skabeimpulser, da kan symbolet også der anvendes som udtryk. Hvis man f.eks. vil have symbolet til at være udtryk for "mælkevejsimpulserne", behøver man blot at forestille sig cirklerne som udtryk for de enkelte "mælkevejssamfund". Hvis symbolet skal være udtryk for "solimpulserne", må man på lignende vis lade cirklerne være udtryk for "solsamfundene", ligesom man må lade dem være udtryk for "klodesamfundene", hvis man ønsker, at symbolet skal være udtryk for "klodeimpulserne". Men her må man naturligvis forstå, at impulserne da må tænkes af sådanne dimensioner, at de før omtalte "verdensimpulser" i dem forsvinder som usynlige eller mikroskopiske detaljer.
      Vi er således her blevet vidne til, at skabeprincippet i hele sin guddommelige fremtræden ikke udgør nogen af tid, rum og udvikling begrænset realitet, men udfolder sig frit gennem hele verdensaltet i såvel makro- som mikrokosmiske former og detaljer, hvorved det i kraft af sin særlige natur som basis for alt bevidsthedsliv betinger individets evige fornemmelse af at være til.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 2
Skabeprincippets impulser