Livets Bog, bind 1
Andre menneskeheder og den ny verdensimpuls
67. Ligesom disse verdensimpulser behersker og regulerer jordmenneskehedens bevidstheds- og sjæleliv, således udgør de også den regulerende basis for andre menneskeheders åndsliv. Og på symbolet bliver vi derfor også vidne til, at der er såvel menneskeheder, der er langt forud som bagefter eller på samme stadium som jordmenneskeheden. Dette vil altså igen sige det samme som, at der er menneskeheder, i hvilke den ny impuls, som jordmenneskeheden nu først skal til at modtage, forlængst er blevet fundamental, ligesom der er menneskeheder, der først skal til at modtage den impuls, fra hvilken jordmenneskeheden kun har nogle få rester i form af naturmenneskenes primitive gudsdyrkelsesformer tilbage.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 2
Skabeprincippets impulser