51. For menneskehedens vedkommende er vi allerede blevet vidne til, at den befinder sig i et forhold til skabeprincippet, hvor dettes mørke udstråling, der for længst som naturlige evner og anlæg er blevet den fundamentale faktor i dens manifestation og sjæleliv, nu begynder at blive undermineret af nævnte princips lyse udstråling. Denne underminering føres stadig videre, således at den lyse udstråling til sidst vil nå, ligeledes i form af naturlige evner og anlæg, at indtage den plads, som den mørke udstråling nu besidder, og blive det fundamentale i de nævnte væseners manifestation og oplevelse af livet. Men for at denne underminering kan finde sted, må den lyse udstråling af skabeprincippet iklædes en sådan art af energi eller materie, at den kan blive tilgængelig for de pågældende væseners sansebegavelse. Dette vil igen sige det samme som, at den må omskabes til tankebilleder, der lige netop er tilpasset således, at de ikke er for højtliggende eller for lavtliggende til at kunne passere de samme væseners hjerner. Man må nemlig her erindre, at de levende væseners hjerner kun er modtagelige for tankebilleder af en særlig bestemt styrke. Tankebilleder, der er af en natur, der ligger over denne styrke, flyder ud og bliver fantastiske eller helt utilgængelige for individet, ligesom tankebilleder, der ligger under nævnte styrke, også flyder ud, bliver primitive og opløser sig i naivitet. Den lyse udstråling af skabeprincippet må altså for at blive tilgængelig for individerne omskabes til tankebilleder af en sådan tilpasset styrke eller "bølgelængde" som den, de pågældende væseners hjerneorganer i henhold til deres udvikling og erfaringer er indstillet på. Sådanne tankebilleder, i hvilke den lyse udstråling af skabeprincippet i vore dage er inkarneret, er identisk med det, vi kalder "religiøse tanker". Og der, hvor disse "religiøse tanker" fremtræder i en sådan natur, at de danner selvstændige systemer, bliver disse systemer at genkende som identiske med det, vi udtrykker som "religioner", og disse spalter sig igen i "religiøse sekter", "kirke- og trossamfund". Da individets hjerneorgan med udviklingen forandrer sig, således at det efterhånden bliver i stand til at modtage tankebilleder af større og større styrke, bliver det også i stand til at modtage den lyse udstråling af skabeprincippet i tilsvarende større og mere forfinede former for tankebilleder. Vi bliver derfor også, som vi i indledningen til at begynde med omtalte, vidne til, at menneskeheden efterhånden har skiftet religioner eller trosformer, således at religioner, der før var fuldt ud stimulerende og opbyggende for individerne, efterhånden blev forældede eller naive, og nye verdensopfattelser opstod, som ligeledes senere blev forældede eller primitive og således fortsættende, alt eftersom væsenerne blev i stand til at modtage tankebilleder af mere gennemgribende og forfinede materier eller "bølgelængder".