31. Her skal dog tilføjes, at det virker som retfærdiggørende omstændigheder, når man i Livets Bog får at se, at denne jordens nuværende forholdsvis primitive moralske standard med dens udløsning af mord, krig og lemlæstelse er identisk med udløsningen af en opsummeret samlet virkning af hvert enkelt individs manifestation af egoistiske tilbøjeligheder eller lavere tendenser. Den samlede jordiske menneskehed udgør nemlig kosmisk set ét samlet legeme, i hvilket hvert enkelt individ udgør en enhed. Det enkelte individs manifestation kan derfor ikke på nogen som helst måde udløses uden at være identisk med en medvirkende faktor i den samlede menneskeheds skæbnedannelse. Da hele verdensaltet opretholdes i kraft af evige love, der igen betinger årsag og virkning, og hvis yderste konsekvenser igen vil afføde behag eller ubehag, hvilket igen vil sige det samme som, at ingen som helst form for manifestation kan eksistere uden at være identisk med enten det udløsende moment for behag eller det udløsende moment for ubehag, vil denne jordens nuværende moralske misere med tilsvarende lidelsesudbrud i virkeligheden kun udgøre et spørgsmål om årsag og virkning. Menneskehedens nuværende tilstand vil altså være udtryk for, at flertallet af dens enkelte individer i deres daglige tilværelse har udløst sådanne årsager, hvis virkninger i følge de evige love for tilværelse i sin dybeste analyse måtte komme til at fremtræde som ubehagelige for den samlede menneskehed. Dette vil så igen være ensbetydende med, at hvis det samme flertal af nævnte væsener i sin daglige tilværelse havde udløst modsatte årsager, ville den nuværende tilværelse for menneskeheden i tilsvarende grad have været af en ligeså lykkelig og opbyggende form for oplevelse af livet, som den nu er ulykkelig og nedbrydende for det samme samfunds daglige tilværelse. Det moralske mørke, der er blevet manifesteret i verden, vil således ikke være at betragte som nogen "helvedesstraf" eller "forbandelse", der er kommet over menneskene, men disse udtryk vil derimod overalt, hvor de forekommer, kun være at betragte som identiske med lignelser eller symboler, tilpassede for en primitiv opfattelsesevne. Det, der derimod er sket, er kun dette, at menneskene i overvejende grad har udløst årsager, hvis virkningers yderste konsekvenser de ikke kendte, men som nu efter deres udløsning som realistiske kendsgerninger i verden danner en glimrende baggrund for individets erkendelse af sin egen åndelige uvidenhed og ubehjælpsomhed og således bliver en overordentlig kraftig stimulerende basis for de samme individers modtagelighed for en helt ny åndelig oplysning eller visdom endog indtil en sådan grad, at denne igen kan resultere i en helt ny og langt fuldkomnere og for nulevende og fremtidige menneskers erfaringer, begavelser og opfattelsesevner mere tidstilpasset kulturbasis eller verdensmoral, indenfor hvis område individets oplevelse af sin egen identitet som et udødeligt væsen, som en gudesøn og som et væsen for hvem praktiseringen af kærlighed til sin næste er blevet en naturlig vane eller et anlæg, og derved gør den evige fred til en kendsgerning på de jordiske kontinenter. Den senere jordiske lidelsestilstand har således bragt det gode med sig, at der er skabt mulighed for, at en ny og bedre form for tilværelse kan begynde at holde sit indtog i den jordiske sfære.