30. Men rent bortset fra disse kendsgerninger bliver vi også på anden måde stadigvæk mindet om en fuldstændig kapitulation af de hidtil gældende religiøse erkendelsesgrundlag, idet der fra menneskeheden udgår ligesom et eneste stort tusindstemmigt råb mod det ukendte i form af følgende udbrud: Hvorledes skal jeg opfatte begrebet "Gud"? – Hvad er godt, og hvad er ondt? – Har begrebet "bøn" nogen betydning? – Hvorledes skal jeg være i stand til at tro på en kærlig Gud, når jeg befinder mig lemlæstet i en verdenskrigs rædsler? – Hvorledes skal jeg forstå hans retfærdighed, når jeg ser, at det ene barn kommer til verden i rigmandens strålende palads, hvor det bliver omgivet af luksus og kan få den serie af sine ønsker opfyldt, som er afhængig af penge, og det andet barn kommer til verden hos fattige og syge forældre, hvor det allerede begynder at lide nød i den spæde alder og klædes i fattige og luvslidte klude eller i det rige barns aflagte klæder, eller når jeg ser, at det ene barn fødes hos gode og kærlige forældre, der skaber et hav af betingelser for det, til at det kan blive et lykkeligt og godt menneske, der kan være til glæde og nytte for sine omgivelser, og det andet barn fødes hos forældre, der ikke synes at have mødt kærlighed i en sådan grad, at det er dem muligt at forstå, at en sådan virkelig eksisterer, og derfor mere eller mindre er på tværs af sine omgivelser, ja er endog undertiden i en tilstand, der grænser til had imod samfundet? Jeg kan kun indse, at det lille væsen, der får sådanne forældre, kommer til at befinde sig i et væld af betingelser for at komme på kant med samfundets love og derved yderligere blive stemplet til at nedtrampes af sine omgivelser. – Jeg forstår heller ikke hans retfærdighed, når jeg ser, at det ene barn fødes med gigantiske evner og anlæg – bliver geni, – og det andet barn fødes med en i sig boende længsel efter at blive det samme, men opnår trods al sin flid og stræben tilsyneladende kun en mindre brøkdel deraf. Hans væsen eller kærlighed fatter jeg heller ikke rigtigt, når jeg bliver vidne til, at mange væsener tilsyneladende ganske uskyldigt af sine omgivelser bliver påført voldsomme smerter og lidelser. – Ja, det kan endog undertiden se ud, som om jeg befinder mig i et ocean af uretfærdighed osv. – Således er verden fuld af disse klagesuk, der alle tilsammen er at betragte som udgørende et eneste stort råb eller skrig fra menneskeheden efter mere viden, – et eneste stort vidnesbyrd om en herskende kapitulation af de gamle religiøse begrebers inspirationskraft, – en fremragende udviklet hunger efter en for individernes nuværende og fremtidige retfærdighedssans tilfredsstillende guddommelig opklaring af selve det daglige livs tilsyneladende uretfærdige foreteelser og mysterier, – et talende bevis for en "dommedag" eller en verdenskulturs undergang.