29. Med henblik på det jordiske menneske, da er det endnu ikke nået så langt frem i sin udvikling, at det er blevet "ét med vejen, sandheden og livet", og må derfor endnu leve på en indtil en vis grad fremtrædende tilsløring af den evige sandhed eller livets mening. Dette vil altså sige det samme som, at jordmenneskets generalopfattelse af tilværelsen, som jeg skildrede før, med dens "himmel" og "helvede", "guddom" og "djævel" i sin grundanalyse ikke er identisk med et fundamentalt utilsløret udtryk for den evige sandhed, selv om den ikke kan frakendes at indeholde nævnte sandheds grundrealiteter eller grundprincipper. At dette netop forholder sig således, kommer man blandt andet til kundskab om, når man er i stand til at foretage en analyse af det virkelige forhold mellem nævnte generalopfattelse af tilværelsen og den samlede jordiske menneskehed. Gennem en sådan analyse bliver vi vidne til, at generalopfattelsen ganske kort og godt for store dele af jordens befolkning er blevet forældet. Men når nævnte opfattelse således er blevet forældet, er dette jo udtryk for, at samtlige pågældende væsener er gået fremad i udvikling eller har fået sine evner udviklet så meget, at den omtalte opfattelse i tilsvarende grad mere eller mindre for de samme væsener fremtræder som udtryk for naivitet eller overtro. At den gældende generalopfattelse af tilværelsen ligesåvel gennem sine østerlandske som sine vesterlandske manifestationsformer for store dele af menneskeheden er blevet forældet eller naiv, og som følge deraf for de pågældende væsener har tabt sin inspirerende kraft som moralbasis, bliver vi vidne til gennem selve verdensbegivenhederne. Disse udgør i virkeligheden et eneste stort udtryk for en underbalance i verdensmoralen, hvis videre udløsning eller kulmination vi alle kender som identisk med det fireårige blodbad, vi kalder "verdenskrigen 1914-1918", og som gennem sine efterladenskaber i form af 10 millioner grave og mindst ligeså mange invalider, sørgende forældre, sørgende enker og faderløse børn, med tilkommende social nød, sygdom, fattigdom og elendighed på en utvetydig måde taler sit alvorlige sprog om, at det store bud "elsker hverandre" ikke forekommer i en form, som på en fyldestgørende måde har kunnet holde individernes interesser rettet mod "den evige fred" i en sådan udstrækning, at disse har kunnet konkurrere med interesserne for social vinding, fysisk position, rigdom og anseelse, men at disse derimod har fået et sådant overtag, at individerne i deres uvidenhed eller naivitet ikke har ment nævnte realiteter for dyrekøbt gennem brodermyrderierne eller de moderne lemlæstelsesprocesser, vi kalder "krig".