281. Da det levende væsens legemer svarer til grundenergierne, og det jordiske menneske netop lever i den anden grundenergizone, bliver det det til denne energi svarende legeme, jordmennesket har mest udviklet. Og det er da også det eneste af sine legemer, nævnte væsen egentlig er bevidst i. Dette legeme kender vi allerede som "tyngdelegemet" eller "det fysiske legeme". Da dette legeme således er det eneste, som jordmennesket fundamentalt er bevidst i, bliver den såkaldte "fysiske verden" den eneste af samme væsens seks sansehorisonter, som det fundamentalt accepterer som oplevelse af liv. Den del af dets liv, som ligger udenfor den fysiske verden, hvilket vil sige dets fem andre sansehorisonter, er det kun svagt instinktmæssigt bevidst i, grundet på at disse netop kun kan opleves ved hjælp af de øvrige af dets legemer, som endnu indtil en vis grad kun fremtræder i fostertilstand eller er latent. Den del af dets oplevelse af livet, som har sin fundamentale udfoldelse i det tidsrum, hvor individets fysiske legeme på grund af alderdom er gået under, og det netop må opbygge sig et nyt, vil for individet derfor endnu kun være af en så primitiv art, at samme væsen, her i den vågne fysiske tilværelse bevidst ikke kan opleve denne. Denne del af dets oplevelse af livet, hvilket altså vil sige dets åndelige tilværelse, har det derfor givet navnet "døden". Og da døden jo er udtryk for det modsatte af liv, bliver vi således her vidne til, hvorledes ovennævnte realiteter har bibragt jordmennesket den overtro, der undertiden lader det acceptere døden som en virkelig realitet, og dermed udelukker erkendelsen af dets egen sande identitet som "et udødeligt væsen".
      Da døden således er udtryk for det modsatte af liv, og det modsatte af liv er en realitet, som, kosmisk set, absolut ikke findes noget som helst sted i hele verdensaltet, vil begrebet "døden", overalt uden undtagelse, hvor det forekommer, være identisk med udtryk for uvidenhed, og vil således altid for det kosmiske væsen vise sig som identisk med det primitive væsens udtryk for den af samme væsen ukendte del af dets eget liv, der ligger udenfor dets fysiske tilværelse.