275. Gennem ovennævnte er vi blevet vidne til, at væsenerne på de forskellige udviklingstrin indbyrdes skaber betingelser for hverandres oplevelse af livet, og at samtlige væsener i forhold til deres plads på udviklingsstigen kommer til at fremtræde overfor os som udgørende særlig specielle uundværlige faktorer i vor tilværelse. Men når de levende væsener således på en vidunderlig måde gensidigt betinger hverandres oplevelse af livet, skyldes det altså perspektivprincippet eller den evige udvikling, som netop derved bliver synlig som en af de store grundpiller, hvorpå vor daglige fornemmelse af at være til hviler, idet nævnte udvikling jo netop skaber de fornødne betingelser for at væsenerne kan være hverandre tilstrækkelig over- og underlegne til henholdsvis at udgøre universer og stoffer for hverandres fremtrædende evige tilværelse.