271. Foruden mælkevejssystemerne, solsystemerne og planeterne, der altså hører ind under væsenstilstande eller former for tilværelse, som det jordiske menneske endnu ikke er blevet vant til at opfatte som udtryk for "levende væsener", findes der yderligere endnu flere væsener, hvis identitet som "levende" på samme måde unddrager sig det jordiske menneskes primitive syn. Til disse hører f.eks. alle de organer, som vor legemskultur er bygget op af. Således er hjernen, hjertet, lungerne, leveren osv. hver især udgørende "et levende væsen". Dernæst har vi celler, bakterier, molekyler, atomer og elektroner osv., som alle uden undtagelse for det kosmiske syn fremtræder som levende væsener.
      For væsener, der er begavede med kosmiske sanseevner, viser alle eksisterende selvstændige energienheder sig således som identiske med legemskulturer for og manifestationer af levende væsener ganske uafhængig af, hvor fantastisk disse sidstnævnte væseners tilværelsesform eller oplevelse af livet så end måtte fremtræde overfor det, vi ellers er vant til at acceptere som kendetegn på liv. I kraft heraf vil absolut alt, hvad vi kan komme i berøring med af energi eller bevægelse, således ikke kunne eksistere uden at være identisk med udslag af levende væsener. Dette vil så igen være ensbetydende med, at den samlede verdensenergi udgør en kombination af levende væseners legemskulturer. Da det er disse legemskulturer og manifestationer, der er den evige udvikling eller forvandlingsproces underkastet, vil det altså være disse, der udgør trinene i nævnte proces. Og vi kommer derved til at erkende, at alle de førnævnte væsener, både dem, indeni hvis organisme vi selv skuer dagens lys, og dem, der får livets oplevelse i vort eget indre, både dem, der står os nær i kødet, og dem, der befinder sig i evighedens fjerneste egne, opad i det store og nedad i det små, tilbage i fortidens mørke og ind i fremtidens gry, og som udgør det samlede verdensalt, i henhold til de stadier eller trin, de hver især repræsenterer, her lader verdensaltet komme til syne i form af den tidligere nævnte mægtige trappeformation, vi udtrykte som "udviklingsstigen".