266. Som omtalt i forrige kapitel betinges enhver form for oplevelse af livet af grundenergierne, der igen er det samme som forskelligartet vibration eller bevægelse. Og da bevægelse igen kun kan eksistere som identisk med forvandling, bliver de levende væseners samlede oplevelse af livet således det samme som forvandling. Denne forvandling foregår efter bestemte evige love og får derved en bestemt fast form eller tilsvarende evig karakter og begynder at erkendes af jordmenneskene som identisk med den realitet, vi kalder "udvikling". Udvikling eller denne forvandlingsproces fornemmes eller sanses igen som en tilstand gennem hvilken det levende væsen omskabes fra en mindre til en mere fuldkommen form for tilværelse. Nævnte forvandlingsproces bliver blandt andet synlig derved, at ethvert levende væsen må erkende med sig selv, at det hverken er det fuldkomneste eller det ufuldkomneste væsen, der findes, men at der findes væsener, som både er skønnere, klogere og mere bevidst i tilværelsen end det selv, ligesom der på samme måde naturligvis også findes væsener, der overfor det fremtræder som værende mindre kloge, mindre skønne og mere primitive i deres måde at være på. Men da væsenerne således udvikler sig fra en primitiv tilstand til en mere fuldkommen form for oplevelse af livet, vil ovennævnte i virkeligheden sige det samme som, at væsenernes nuværende væremåde eller manifestationstilstand kun er et midlertidigt stadium i denne forvandlingsproces, der vil blive afløst af et endnu fuldkomnere stadium og således fremdeles i al evighed. Dette vil så igen betyde, at der i tilværelsen findes et utal af stadier, som de levende væsener må passere, men disse stadier bliver ikke passeret af væsenerne samtidigt. Vi ser derfor indbyrdes afvigelser i fuldkommenhed mellem væsenerne, idet nogle netop betræder stadier i øjeblikket, som andre først vil komme til at betræde på langt senere tidspunkter, ligesom der netop også er andre væsener, der har betrådt de nævnte stadier i en længst forsvunden fortid. Når væsenerne fremtræder som afvigende fra hverandre i karakter, tænke- og handlemåde, således at nogle fremtræder med en såkaldt god karakter, andre med en slet, nogle som såkaldte "forbrydere", andre som "helgener", eller hvis vi ser tilværelsen i et større format og derved bliver vidne til, at nogle væsener fremtræder som henhørende under "planteriget", andre under "dyreriget" og atter andre under "menneskeriget", så skyldes det altså kun dette, at alle samtlige levende væsener befinder sig bag efter hverandre i den omtalte evige forvandlingsproces. Dette vil igen sige det samme som, at de væsener, hvis manifestation i dag udgør planter, engang skal blive dyr, ligesom dyr i henhold til denne fuldkommengørelsesproces engang skal blive mennesker, og væsener med en slet karakter, eller væsener som i deres nuværende liv anses for at være "onde", engang skal blive "gode", ligesom væsener, der nu er svagt begavede, engang i kommende liv skal blive højt intellektuelt fremtrædende.