265. Til højre på symbolet bliver vi vidne til en omfattende stjerneformig figur. Denne figur er udtryk for verdensaltet eller Guddommen. Vi ser i det øverste hjørne til højre en trekant. Den skal udtrykke, at verdensaltet som før nævnt udgør et levende væsen. Dernæst ser vi et hvidt legeme. Det er udtryk for "det guddommelige noget". I dette "noget" ser vi på symbolet, at grundenergierne hviler. Vi kender dem på farverne. Vi ser således først en slags udstråling i violet farve. Det er moderenergien eller "det guddommelige skabeprincip". Ud fra dette ser vi så igen de øvrige energier udstråle, hver med sin særlige specielle zone og farve. Og vi ser yderligere, at dette gentager sig atter og atter, stadig i den rækkefølge, som vi netop i det foranstående allerede har fået opgivet. Af de stråler, som udgår fra de levende væsener på trappeformationen til venstre, og som nævnt er udtryk for samtlige væseners sanseevner, ser vi, hvorledes de samme væseners oplevelse af verdensaltet eller Guddommen med hensyn til omfang står i et særlig bestemt forhold til hver enkelt grundenergi. Vi ser således f.eks., at væsener, hvis sanseevne bæres af instinktenergien (rød farve), fundamentalt kun behersker den tilsvarende zone i verdensaltet. Ser vi derimod på følelsesenergien (gul farve), bliver vi vidne til, at den sansebegavelse, som bæres af denne, ikke alene omspænder den tilsvarende zone i verdensaltet, men også omfatter de to underliggende zoner: dyreriget og planteriget. Og således bæres væsenernes sansning eller oplevelse af tilværelse forskelligt af de forskellige grundenergier, men bliver mere og mere udvidet eller fuldkommen, jo højere væsenerne befinder sig på trappeformationen.
      Der vil endnu være tilbage at bemærke, at de realiteter, som er symboliseret i figurerne udenfor stjerneformen, i virkeligheden befinder sig indeni denne. Men for at kunne illustrere deres forhold til verdensaltet har det været nødvendigt at give dem udtryk udenfor nævnte figur, der netop symboliserer dette.
      I sin grundanalyse vil verdensaltet eller den evige Guddom i henhold til grundenergierne således være at ligne ved en strålende sol, gennem hvis fremtrædende farvesymfoni de levende væsener evigt knytter sig til den realitet, vi kalder "livet".