Livets Bog, bind 1
"Følelsesenergien" og "menneskeriget"
257. Vi kommer nu til den tredje grundenergi, som symboliseres ved det tredjenederste trin. Denne energi ligger til grund for alt, hvad der i tilværelsen forekommer under begrebet "følelse", og har som følge deraf fået navnet "følelsesenergien". Den gennemtrænger instinkt- og tyngdeenergien. Og da den i sin natur er af en modsat virkning eller vibrationsmåde end tyngdeenergien, kommer den zone, i hvilken den er den herskende, til at fremtræde med en tilsvarende modsat bærende livsbetingelse. Da det modsatte af at dræbe er at give liv, og at give liv i sin dybeste analyse er det samme som "kærlighed", vil ovennævnte altså sige det samme som, at den tredje zones bærende livsfaktor eller bevidsthedsevne er identisk med princippet "elsker hverandre", hvilket netop udgør kernen i alle de realiteter, ved hvis hjælp jordmennesket nu er i færd med at frigøre sig fra dyreriget. Den tredje zone i tilværelsen vil således være identisk med et rige, der ligeså naturligt ligger over dyreriget, som dette ligger over planteriget. Men da nævnte rige endnu ikke er af denne verden, hvilket vil sige, at det ikke således som plante- og dyreriget fremtræder her på jorden i sin fulde realistiske udfoldelse, men derimod kun fremtræder her i fostertilstand eller med sine svage begyndelsestendenser, vil man forstå, at samme rige, for det åndeligt set endnu primitive jordmenneske, næsten kun fremtræder som et fantasirige eller som en utopi. Det er de gryende virkninger her på jorden fra det rige, der ligger til grund for alt, hvad der fremkommer under begreberne "religioner" og "gudsdyrkelse". Gennem kristendommen er dette rige kendt under begreberne "himmeriges rige", "Guds rige" eller lignende.
      Da det er ovennævnte riges grundenergi, der er basis for jordmenneskets voksende afvigelse fra det, vi ellers er vant til at erkende som "dyr", og derved har bevirket, at det allerede nu, inden det i udviklingen har forladt dyreriget, fremtræder under begrebet "menneske", og dette begreb således er udtryk for den tredje zones tilværelsesform, har denne zone fået navnet "menneskeriget".
      Man må altså her erindre, at jordmennesket endnu ikke eksisterer som et færdigudviklet menneske, men derimod fremtræder som udgørende et overgangsvæsen fra dyreriget til menneskeriget, og først vil være identisk med det rigtige menneske, når det i sin udvikling er nået så langt frem, at det ikke mere behøver at fremtræde i en dyreriget tilhørende legemskultur, således som det nu er tilfældet, hvor det netop lever i et "pattedyrlegeme".