253. Alt, hvad vi kommer i berøring med, alt, hvad vi er i stand til at sanse, det være sig lyd, farve eller lys, eller i korthed alt, hvad der tilsammen udgør vor oplevelse af livet, fremtræder i sin grundanalyse som identisk med "energi" eller "bevægelse". Når vi oplever at se flydende, faste eller luftformige stoffer, når vi oplever at se skønne landskaber med gyldne skyer, blå himmel, have og fastlande, når vi bliver vidne til pragtfulde bygningsværker, arkitektur og kunst, eller når vi observerer de levende væseners mange fra hverandre afvigende legemskulturer, vil det altså i virkeligheden sige det samme som, at vi kun oplever en hel masse forskelligartede former for bevægelse eller vibration, overfor hvis indbyrdes fremtrædende konstellationer eller kombinationsforhold vore sanseorganer reagerer. Og denne reaktion er således identisk med en hvilken som helst realitet, der for det levende væsen kan fremtræde som udgørende "en oplevelse". En oplevelse vil altså i sin kosmiske analyse aldrig kunne eksistere uden at være identisk med en energikombination, der ved sin særlige kombinationsmåde skaber en tilsvarende særlig reaktion i det levende væsens sanseorganer, hvorved nævnte oplevelse netop bliver præget af en fra andre oplevelser tilsvarende særlig afvigende karakter. Og livets oplevelse får derved den detaljering og kolorit, som betinger, at den aldrig i noget som helst tilfælde kan eksistere uden i sin højeste grundanalyse at være at udtrykke som "en guddommelig velsignelse" for det levende væsen.