Livets Bog, bind 1
Slutningsbemærkninger om indledningen og dens forhold til sandhedssøgeren, om overgivelsen af den ny verdensimpuls' analyser i form af Livets Bog til læseren og om garantien for nævnte bogs identitet som sandhed. Den guddommelige Faders røst
252. Da vi gennem specialsymboler og kapitler senere i Livets Bog indgående skal belyse disse her berørte guddommelige emner og problemer, kan vi ikke i indledningen uddybe disse mere. Men vi har nu fået et sådant overblik over jordmenneskets udviklingszone, at vi er blevet fortrolige med, at alle væsener her på jordkloden trods alt mørke, trods lidelse og smerte, trods savn og nød befinder sig på "en vej mod lyset", og at alle væsener absolut uden undtagelse skal møde den evige Fader og blive bevidst i sin evige tilværelse. Vi har her i form af indledningen til Livets Bog uddybet denne vej på en sådan måde, at vi har givet sandhedssøgeren alt det materiale eller alle de forkundskaber i hænde, der er nødvendig, for at han kan komme til erkendelse af sin egen åndelige position og derved blive i stand til at rette sin bevidsthedskurs ind til at være i harmoni med denne vejs forskellige detaljer og problemer, således at han med glæde og frejdighed kan gå gennem samme vejs af ham endnu ikke befarede strabadser og besværligheder, mørke- og lidelseszoner, og at han ikke et eneste øjeblik må tabe sit guddommelige mål: "lyset" eller "en forklaret tilværelse" af sigte, men at strålen fra den ny guddommelige verdensimpuls gennem Livets Bog herefter må være lysende på hans vej mod de evige fakta.
      Og det er i fuld harmoni hermed, at den ny verdensimpuls' analyser eller den guddommelige verdensplan manifesteret i sammenhængende tankerækker og dermed synliggjort – ikke alene for følelsen, men også for intelligensen eller fornuften, gennem de efterfølgende kapitler bliver overgivet til den alvorlig søgende læser. Og "den evige sandhed" bliver hermed gjort åbenlys for verden, og livets facit i form af nærværende bog garanterer sin egen identitet som absolut sandhed i kraft af sin natur som afslørende alle begreber, alle forestillinger og alle kendsgerninger som værende i kontakt med det guddommelige ord "alt er såre godt", og at livets tale er en guddommelig Faders røst, der overfor alle levende væsener koncentrerer sig i dette ene: "Se, jeg er med eder alle dage, gennem alle tider, i alle ting i al evighed".
Symbol af Martinus
Symbol nr. 5
Vejen mod lyset