Livets Bog, bind 1
Symbolet som udtryk for verdensaltets identitet som "et altomspændende levende væsen" og dette levende væsens treenige analyse, dets identitet som "Guddommen", "Faderen" og "gudesønnerne"
251. Vi har hermed fået et overblik over de vigtigste af de realiteter, der udtrykker jordvæsenernes udviklingszoner. Tilsammen udgør disse zoner altså et stykke af verdensaltet. Dette vil igen sige, at keglefiguren i virkeligheden er udtryk for et stykke af verdensaltet. Og i henhold hertil bliver vi altså vidne til, at dette udelukkende består af "levende væsener". Ligesom de lodrette figurer udgør tredelte enheder, af hvilke keglefiguren består, således udgør de levende væsener også tredelte enheder, af hvilke verdensaltet består. Og det stykke af verdensaltet, der her på symbol nr. 5 er udtrykt, består altså som tidligere nævnt af enheder, vi udtrykker som "mennesker" (afsnittet med de gule felter), enheder, vi udtrykker som "dyr" (afsnittet med de orangefarvede felter), og hvortil jordmennesket endnu hører, enheder, vi udtrykker som "planter" (afsnittet med de røde felter) og enheder, vi udtrykker som "salighedsvæsener" (afsnittet med de indigofarvede felter). Men disse sidste væsener befinder sig så langt ude i den fysiske sansehorisont, at de ikke opleves eller kendes af jordmenneskene som "levende væsener", i særdeleshed fordi salighedsvæsenernes fysiske manifestation for det jordiske syn kun kan sanses som "mineraler", "stof" eller "energi" og ikke som udløsninger fra levende væsener, således som tilfældet er med manifestationerne fra plante- og dyrevæsenerne. Men dette forandrer ikke den kendsgerning, at de energier, vi kalder "stof" eller "materie", i ligeså høj grad eksisterer med levende væsener til ophav, som de realiteter vi udtrykker som organismer eller legemer for de organiske væsener. Energier kan nemlig i følge kosmiske analyser ikke eksistere selvstændig, men kun i tilknytning til levende væsener, ligesom vi jo også allerede ved, at energiers dybeste facit kun kan eksistere som hensigt, og en hensigt igen kun kan eksistere som en bevidsthedsrealitet og denne igen absolut kun kan fremtræde som en del af et levende væsen. De levende væsener udgør altså enheder, af hvilke verdensaltet absolut udelukkende består. Men da disse enheder igen er tredelte, bliver verdensaltet også tredelt, hvilket symbolet tydeligt viser. Dette vil igen sige, at vi her på dette begynder at blive vidne til, at verdensaltet i virkeligheden fremtræder som en altudgørende enhed med nøjagtig samme analyse som ethvert af de levende væsener, nemlig: "det faste punkt" eller "det levende noget", der oplever energierne eller bevægelserne, og "det guddommelige skabeprincip" og "legemerne". Verdensaltet udgør således en "enhed", i hvilken de almindelige levende væseners X1, X2 og X3 henholdsvis udgør et samlet X1, X2 og X3. Da disse tre X'er i følge kosmiske analyser lige akkurat udgør de tre betingelser, der kræves, for at et "noget" kan fremtræde som "et levende væsen", begynder det således her at blive en kendsgerning, at verdensaltet i sig selv udgør "ét eneste stort levende væsen". Da dette levende væsen således er identisk med hele verdensaltet, bliver det her synligt som "tilværelsens absolut eneste sande Guddom". Da alle eksisterende andre levende væsener jo udgør de enheder, af hvilke Guddommen består, har vi her i Livets Bog udtrykt disse som "gudesønner", ligesom vi i henhold til samme realitet i nævnte bog har udtrykt Guddommen som "Faderen".
      På symbol nr. 5 udtrykkes "gudesønnerne" altså ved de lodrette figurer, og "Guden" eller "Faderen" ved den samlede vandrette keglefigur. De hvide felter foroven udgør således "Guddommens levende noget", og de violette felter "Guddommens skabeevne", ligesom de forskelligtfarvede nederste felter udgør "Guddommens samlede legemskultur". Men her må man jo huske på, at symbol nr. 5 kun udtrykker en begrænset del. Som udtryk for Guddommen må keglefiguren tænkes uendelig. Men denne uendelighed udgør en samlet kosmisk enhed, der ved individets passage af den store fødsel for første gang af samme individ ved praktisk selvoplevelse totalt bliver en realistisk kendsgerning. Symbolet viser os således på en måde, at "i Guddommen leve, røres og eksisterer vi", og "gennem os leve, røres og eksisterer Guddommen".
Symbol af Martinus
Symbol nr. 5
Vejen mod lyset