248. Den store fødsel kan således endnu på jorden af jordmennesker kun opleves i sine første spæde forløbersymptomer eller stadier. Men dette forhindrer ikke, at den af verdensgenløsere eller væsener, der allerede i forudgående liv på højere verdener har oplevet nævnte fødsel i sin fundamentale udstrækning, og som nu for at missionere eller skabe kultur på jorden er blevet født på nævnte klode, ved disse væseners midlertidige jordlivs fysiske modenheds indtræden ved trediveårsalderen kan repeteres. Dette vil altså igen sige, at sådanne væsener her i deres jordiske liv indtil et sådant omfang, som deres jordiske legemskultur kan bære, kan genopleve den fundamentale form for nævnte fødsel og således indtil en vis grad, ubevidst eller usynligt for jordmenneskene, i deres jordiske tilstand fremtræde med denne deres overjordiske eller forklarede tilværelse. Og det er denne skjulte side, der fundamentalt adskiller verdensgenløseren fra jordmennesket. Men her er vi kommet ind på emner, der først skal belyses senere i Livets Bog.
      For sådanne jordmenneskers vedkommende, som efterhånden bliver så rene eller så udviklede, at de kan modtage den fundamentale oplevelse af den store fødsel, kan denne oplevelse altså ikke finde sted på jordkloden, men kun på verdener, der er længere fremme i udviklingen end jordkloden. Dette vil igen sige, at når jordmennesket gennem flere liv har oplevet et tilstrækkeligt antal forløbersymptomer til nævnte fødsel og derved er blevet modent til den virkelige oplevelse, fødes det ikke mere på jorden, men på en sådan højere verden, hvor den store fødsel er fundamental. Men om tre tusinde år vil jordudviklingen være nået så langt frem, at den store fødsel fundamentalt kan opleves på jorden, og det rigtige menneskerige derved være opstået indenfor dens horisontområde. Udtrykt på symbolet vil dette altså sige, at jordkloden til nævnte tid er nået hen til stjernen, der udtrykker den store fødsel, eller har begyndt at få afsnittet med de gule felter indenfor sit område.