243. Idet individet således har fået evne til at opleve de virkelige "faste punkter" i tilværelsen, er det jo kommet i besiddelse af en målestok ud fra hvilken alle eksisterende bevægelser kan udmåles. Dets oplevelser bliver derfor nu ikke som i den fysiske verden "bevægelsernes erkendelse på basis af andre bevægelser", men derimod "bevægelsers erkendelse på basis af virkelige faste punkter". Men når en bevægelse udmåles eller erkendes på basis af et virkeligt "fast punkt", opstår der jo et ligeså "fast" eller virkeligt facit, hvilket vil sige en absolut analyse af den pågældende bevægelse. Denne analyse vil adskille sig fra det relative facit eller den uvirkelige analyse, der opstår, når den samme bevægelse udmåles i kraft af en anden bevægelse, ved at være absolut. Hvis vi således udmåler en bevægelse, der ud fra et såkaldt fysisk fast punkt udgør 20 kilometer i timen, fra en bevægelse i samme retning, der udgør 16 kilometer i timen, får vi et facit, der udviser en bevægelse på kun 4 kilometer i timen. Ligesom dette facit ikke kan være udtryk for den virkelige analyse af nævnte bevægelses virkelige fart, således kan heller ikke noget som helst facit være udtryk for en bevægelses virkelige natur, når det ikke er blevet til på basis af et virkeligt fast punkt. Men da der i den fysiske verden ikke findes absolut faste punkter, bliver det første facit, der udtrykte 20 kilometer i timen heller ikke noget absolut facit. Det virkelige facit kan således først erkendes, når vi finder det virkelige "faste punkt" bag den pågældende bevægelse. Men da det ikke findes på det fysiske plan, men eksisterer udenfor dettes grænse, må vi jo passere denne grænse. Da alle fysiske bevægelser på denne grænse bliver lig "intet", idet de ikke mere kan opleves under den fysiske dimension eller med de fysiske sanser, kan bevægelsen ikke mere opleves som bevægelse, men som "idé", hvilket igen vil sige "hensigt". Men da en "hensigt" kun kan eksistere i tilknytning til og på basis af et levende væsen, bliver de levende væsener således udgørende de "faste punkter" for udmåling af alle bevægelser, og de samme væseners "hensigter" de dybeste facitter i enhver form for bevægelse. Alle eksisterende bevægelsers absolutte facitter eksisterer således ikke i hastigheder, men i – hensigter.