242. Da det netop er en kendsgerning, at bevægelserne bliver oplevet, bliver den "levende" del af væsenet også en kendsgerning. Men da det jo også er en kendsgerning, at bevægelse ikke kan opleve bevægelse, bliver det ligeledes en kendsgerning, at det, der oplever bevægelserne, ikke kan være bevægelse. Men når denne realitet ikke er bevægelse, er den jo evigt uforanderlig. Dette vil igen sige, at vi her kommer til et "noget", der udgør en evig realitet, et virkeligt "fast punkt". At opleve dette "faste punkt" vil altså være det samme som at opleve sin egen absolut virkelige identitet som "et evigt levende væsen". Hermed menes naturligvis ikke en teoretisk oplevelse, men individets egen selvoplevelse. Den teoretiske oplevelse er jo ikke den samme som den praktiske. Fordi man har læst en bog om et fremmed land, betyder dette jo ikke det samme som, at man har været der. Den praktiske oplevelse af udødelighed vil altså udgøre den første del af den store fødsel.