194. Efterhånden som materialet for individets åndsoplevelser bliver identisk med den virkelige kærlighedsenergi, bliver de af dets oplevelser efterladte "spejlbilleder" eller erindringer i bevidstheden jo tilsvarende forfinede. Men i samme grad som erindringerne således efterhånden bliver forfinede, kan de ikke mere sanses eller opleves i kraft af intelligenslegemet alene. Ligesom man med det fysiske legeme ikke kan "flytte" fornemmelseserindringerne, således kan man heller ikke med intelligenslegemsfosteret opleve eller sanse erindringer, der er nået op i en sådan åndelig finhed, at de udgøres af ren kærlighedsmaterie. Sådanne erindringer kan kun bearbejdes af individet, når samarbejdet mellem dets følelses- og intelligenslegemsfoster er blevet af en sådan harmoni og renhed, at kernen til et nyt åndslegeme kan begynde at komme til udvikling i dets bevidsthed. Ved et samarbejde mellem det fremskredne følelseslegemsfoster og intelligenslegemsfoster og nævnte ny begyndende fosterlegeme bliver individet i stand til at kunne opleve og skabe i tilværelsens allerhøjeste materier eller energiformer. Dette vil igen sige, at det, alt eftersom nævnte ny fosterlegeme bliver udviklet, bliver i stand til at kunne sanse tilværelsens højeste erindringsmateriale, nemlig spejlbillederne af de harmoniserede højeste videns- og ædleste følelsesoplevelser, som altså tilsammen repræsenterer den fuldkommenhed og renhed, der her i Livets Bog bliver udtrykt som "den virkelige kærlighed", til fordel for dets genkendelsesevne, der derved bliver bragt til kulmination. Da genkendelsesevnen gennem alle udviklingsstadier er identisk med den afgørende faktor for området af individets bevidste oplevelser, vil individet således i kraft af det nævnte ny fosterlegemes begyndende funktion begynde at opleve kulminationen af den højeste form for bevidste oplevelser. Da den basis, på hvilken hele verdensaltet består, fremtræder som identisk med realiteter af den allerhøjeste intelligensenergi og den allerædleste følelsesenergi, der tilsammen jo er ren kærlighedsenergi, og individet med det ny fosterlegemes begyndende funktion netop begynder at kunne sanse eller opleve i denne energi, vil den til det ny fosterlegeme knyttede bevidsthedsfunktion være identisk med individets begyndende evne til at opleve selve verdensaltets grundvold eller basis, hvilken oplevelse igen er det samme som den begyndende oplevelse af "den evige sandhed" eller det begyndende "syn af Gud". Denne evne eller dette højeste syn har her i Livets Bog fået udtrykket "det kosmiske klarsyn". Det legeme, der bærer denne højeste oplevelse bliver i samme bog udtrykt som "intuitionslegemet", ligesom det tilværelsesplan, i hvilket nævnte legeme kulminerer eller er udviklet til at kunne bære individets dagsbevidsthed, i senere afsnit bliver beskrevet under udtrykket "den guddommelige verden".