19. Efter nu at have gjort rede for den tolerance og sympati, som vil blive enhver læsers eller studerendes holdning til Livets Bog til del her fra den kilde, hvorfra nævnte bog er udgået, vil der kun være tilbage at give et lille overblik over mit eget forhold til omtalte bog og over kernen i samme bogs indhold, hvilket derfor er givet udtryk i de efterfølgende linjer.
      Livets Bog udgør et for det jordiske menneskes nu gryende kosmiske bevidsthedsniveau tilpasset samlet udtryk for verdensaltet, livet eller tilværelsen, transformeret ned fra den zone i udviklingen, hvor alle overfysiske eller åndelige realiteter ikke eksisterer som mystik eller utopier, men derimod i fuldeste mål fremtræder som udgørende det daglige livs fundamentale, bevidste oplevelser og detaljer, således som jeg gennem mit eget af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmiske sansesæt har været i stand til at opleve det.
      Da livet på ovennævnte måde har vist sig for mig som strålende lys og fuldkommenhed, samt afsløret væsenernes identitet som "sønner af Guden" og endvidere vist mig, at kærlighed er den største magtfaktor i al manifestation, idet dette, "at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med", er det eneste, der er i stand til at bringe individet til klarhed over sig selv, sin guddommelige Fader og den bestående verdensordning, og samtidig er det eneste, som er i stand til at fritage eller føre det ud af alt det, der hører ind under begrebet "smerte", og endelig, at ethvert væsens skæbne bygges op af de virkninger, til hvilke det selv er årsag, har jeg følt, at jeg ved i form af billeder, tekst, tale og væsen at afsløre min bevidsthedstilstand, kan være til nytte, som en hjælpende hånd, for alle dem, der søger efter sandheden, Faderen eller Guddommen, og for alt det, Faderen har givet mig i form af omgivelser. Det fundamentalt nyttige heri kan blandt andet understreges dermed, at Livets Bog grundet på det universelle udsyn, den repræsenterer, ikke kan eksistere uden at udgøre et eneste stort forsvar for læseren overfor alle dem, der måtte komme til at fremtræde som hans anklagere. Dens hovedopgave er således at inspirere dem til at lære at elske ham således, at de må være gode og kærlige imod ham, og samtidig vise dem, at hver gang de tilgiver ham, hvad større eller mindre forulempelse han så end måtte have forvoldt dem, befrier de sig fra en af de sandsække, hvis tyngde i form af "ikketilgivelse" holder dem bundne til de lavere og mindre udviklede former for tilværelsesplaner, og hvorfra de, i samme grad som nævnte sandsække slippes, mere og mere frit og uhindret kan hæve sig op til lysere og lykkeligere regioner af tilværelsesplaner foran den Eviges trone. Den vil vise dem, at dette ikke blot er en smuk drøm, men en virkelig realitet, der daglig foregår i deres omgivelser. Den vil lære dem at forstå, at han, ligesom de og alle andre eksisterende væsener, arbejder i den samme have, og at der, som jeg allerede tidligere har bemærket, kun findes én Gud og én eneste religion, hvis levende illustrerede læresætninger hvert eneste øjeblik demonstreres for hver enkelt gudesøn på en for dennes midlertidige udviklingstrin tilpasset og pr. omgivelserne, faderlig korrespondance. Den vil endvidere klargøre, at denne ene Gud og denne ene religion indbefatter og udgør alt, hvad der eksisterer, og at alt, hvad der ellers forefindes i tilværelsen under begrebet "religioner", kun er genklange eller strålebundter fra denne ene altomspændende levende religions umådelige lyshav.
      Idet Faderen således har ladet min selvoplevelse, erfaringsdannelse eller bevidsthedstilstand være af en sådan natur, at dens genfortælling i form af Livets Bog er blevet identisk med en afsløring af væsenernes identitet som "sønner af Guden" samtidig med, at den blotter religionernes nære indbyrdes forhold til hverandre som strålebundter fra et og samme lyshav og derved yderligere udgør et defensorat for alle eksisterende væsener, har han derved på en vidunderlig måde gjort Livets Bog til et redskab for påvisningen og bortfjernelsen af den sidste rest af den form for uvidenhed, der skaber intolerance, og dens følgesvende "lidelserne". Thi uvidenhed er nemlig den virkelige årsag til alt, hvad der hører ind under det, verden kalder "det onde". Der hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte "onde" med at eksistere.
      Da alt, hvad der hører ind under begrebet "det onde", således er identisk med virkninger af uvidenhed, og disse virkninger som følge heraf igen ikke kan eksistere uden samtidig at repræsentere de udløsende momenter for alle former for et "hvorfor", eller råbet "mere viden", som af væsenernes tusindfoldige hærskarer er rettet mod det evige lys, har Faderen netop ved at gøre Livets Bog identisk med ovennævnte redskab gjort denne til en mod nævnte råb tilbagekastet refleksion fra sit eget uudtømmelige visdomsprincip og derved ladet "den evige sandhed" fremtræde i en ny inkarnation, således at den kan blive ved med at lyse og varme ud over verden i evig ungdommelig skønhed, kraft og stråleglans.