189. Ved således at kunne samle alle sine erindringer af en bestemt art sammen til ét felt får individet altså en forstærket genkendelsesevne. Dette vil igen sige, at individet derved får evne til at genkende ting i en dybere og mere detaljeret udstrækning, end det ellers ville være tilfældet. Det kan således ved denne erindringssammenflytning tilegne sig yderligere oplevelse indenfor genkendelsesområdet. Denne ekstra oplevelse har det altså bevidst forskaffet sig ved en mobilisering af alle sine af en bestemt art fremtrædende erindringer til fordel for en genkendelse af en overfor samme individ forekommende ydre realitet eller manifestation. En sådan på basis af en erindringsmobilisering opstået dyberegående genkendelse fremtræder i den daglige tilværelse under begrebet "definition" eller "analyse". At definere, analysere, ræsonnere eller "tænke over en ting" er således det samme som at mobilisere allerede tidligere oplevede erindringer i et bestemt felt til fordel for en genkendelse af en med disse erindringers art beslægtet ydre realitet, ved hvilken en forøget genkendelse af samme realitet opstår. Denne genkendelse eller analyse bliver så igen identisk med individets første form for "viden". Denne videns kvalitet som udtryk for den absolutte virkelighed eller kendsgerning vil så igen være afhængig af, hvor stor en gruppe eller sum af erindringer individet har i det pågældende felt, og hvor udviklet dets erindringsmobiliseringsevne netop er. At analysere eller "tænke over en ting" er således en funktion, der ikke kan foretages med hænderne eller foregå på det fysiske plan, og bliver derved en "åndsfunktion", der altså finder sted i kraft af intelligenslegemet. Disse af beslægtede erindringer sammensatte felter bliver altså udgørende kraftcentrer i genkendelsesevnen og basis for al absolut viden og dermed viderebefordrende enhver form for yderligere begavelse. Ved denne omflytning af erindringerne kommer væsenet nemlig til at gøre nye oplevelser. Det opdager, at erindringerne ikke alene kan sættes sammen og derved udgøre forstærkede kraftcentrer for genkendelsesevnen, men at disse sammensætninger eller grupperinger udgør helt nye "billeder" eller "billedformationer". Det bliver således mere og mere kendt med de enkelte erindringers særlige natur, og at de hver især udgør en "form", "facon" eller "figur", har "konturer". Dette vil igen betyde, at når to eller flere erindringer sættes sammen, udgør denne kombination en ny enhed i en ny facon, med ny konturer, hvilket vil sige en helt ny "figur" eller et helt nyt "billede". Men dette nye billede er jo ikke et erindringsbillede, men en nyskabelse, der igen betyder en ny oplevelse. Men da denne oplevelse ikke er befordret med fysiske sanser, idet den hverken er hørt, set, lugtet, smagt eller almindelig følt eller fornemmet, bliver den af rent åndelig natur. Men denne åndelige oplevelse efterlader også erindringer i individets bevidsthed. Disse udvider igen dets genkendelsesevne til åndelige realiteter. Det får således efterhånden erfaringer i at kombinere erindringerne sammen, ikke alene for at forstærke genkendelsesevnen, men også for at lade de enkelte erindringsbilleders faste figurer og konturer sammen med andre erindringsbilleders figurer og konturer danne ny figurer, billeder eller billedformationer. Gennem disse erfaringer opstår således dets "bevidste evne til at skabe". Men denne skabelse foregår endnu kun i erindringsmaterialet. Erindringerne bliver i dette tilfælde således at ligne ved byggeklodser, med hvilke individet altså kan opbygge helt nye billedformationer. Disse billedformationer bliver så af samme særlige natur eller karakter som de erindringer, af hvilke de er opbyggede eller sammensat. Af høreerindringer skabes der således "hørebilleder", af synserindringer "synsbilleder" osv. Men da disse billeder ikke kan tages med hænderne eller sanses med fysiske sanser, bliver de identiske med "åndelige genstande". De nævnte billeder vil derfor, sålænge individets dagsbevidsthed endnu kun bæres af dets fysiske legeme, af samme individ kun kunne opfattes som "tanker" eller "tankeformationer". Dette vil igen sige, at de åndelige genstande eller kombinationer i jordmenneskets bevidste fysiske tilstand kun kan opfattes som "forestillinger". Men alle et individs tanker eller forestillinger er således ligeså realistiske genstande på det åndelige plan, som de fysiske genstande er realistiske på det fysiske plan.