185. Med hensyn til dyret, vil dette altså være et væsen, der er så meget forud for planten i udvikling, at det kan opleve behag og ubehag ikke blot som anelse, men også som realistisk kendsgerning. Men da behag og ubehag i realiteten henholdsvis er identisk med lykke og lidelse, vil plantevæsenet således ved sin indtræden i dyreriget for første gang kunne begynde at opleve lykke og lidelse bevidst eller i vågen tilstand. Men da lykke og lidelse i nævnte zone kun kan opleves på basis af et sammenspil mellem tyngde- og følelsesenergi, og de førstnævnte to realiteter har deres sæde i følelseslegemet, ser vi her, at plantens fysiske legeme ved dens indtrædelse i dyreriget allerede fremtræder i en vis forbindelse med følelseslegemet. Men dette legeme, som først skal bære bevidstheden på det næste tilværelsesplan, er naturligvis her kun til stede i en ganske spæd eller primitiv fostertilstand. Men da tyngdeenergien jo befordrer lidelsen eller det dræbende princips manifestation, og denne energi er den herskende på det fysiske plan, bliver dyrets oplevelse af lidelse eller ubehag som kendsgerning dets oplevelse af behagskendsgerninger langt overlegen. Men gennem denne stærkt fremtrædende lidelsestilstand udvikles dyret videre. Det lærer at skelne mellem lidelserne, lærer at overvinde disse, får vaner og tilbøjeligheder, der efterhånden bliver til evner og anlæg. Det når frem til en zone, hvor det efterhånden bliver bevidst i sine angstskrig, og det religiøse princip opstår, hvorefter dyret fremtræder som jordmenneske. Her begynder så igen udviklingen af et nyt fosterlegeme at tage fart. Dette legeme udgør sædet for væsenets korrespondance med den næste kosmiske grundenergi "intelligensenergien", i henhold til hvilken det efterhånden får evne til at binde og lede tyngde- og følelsesenergien, hvorved "kærlighed" og den med denne forbundne store fødsel opstår og udløser jordmenneskets indtræden i det rigtige menneskerige. Men så langt er jordmennesket endnu ikke nået i udviklingen. Det hører til dyreriget, netop fordi dets følelseslegeme ikke er fuldt udviklet, og intelligenslegemsfosteret endnu ikke er så fremtrædende, at disse to realiteter tilsammen kan udgøre en så fuldkommen kombination som den, der i følge senere analyser kræves, for at følelseslegemet helt kan bære dets fuldt bevidste eller vågne dagsbevidsthed. Dette vil altså igen sige, at ligesom tyngdelegemet for planten var udgørende underbevidsthed og først kunne bære dens dagsbevidsthed, da det var indgået i en vis forbindelse med fosteret til følelseslegemet, således er følelseslegemet hos jordmennesket endnu henhørende under dets underbevidsthed og kan først bære dagsbevidstheden, når det i udviklingen er nået frem til at udgøre en sådan forbindelse med intelligenslegemsfosteret, at samme forbindelse betinger udviklingen af en bag nævnte fosterlegeme eksisterende kerne til et nyt foster. Dette foster er "intuitionslegemsfosteret".
      Jordmenneskets underbevidsthed består således af hele tre på forskellige stadier fremtrædende fosterlegemer, der, efterhånden som de bliver udviklede, vil udvide individets dagsbevidsthed til også at omfatte de tilsvarende tilværelsesplaner.