180. Af de gryende åndelige manifestationsformer vil den, der i daglig tale udtrykkes som "videnskab", have størst interesse for indledningen, og vi skal derfor her og senere i nærværende kapitel dvæle lidt ved denne.
      Da videnskaben udgør den første begyndende viden om verdensaltet og tilværelsen, bliver den således den kosmiske eller åndelige verdens periferi. Den er den gryende kosmiske bevidsthed. Den er den friske søluft i nærheden af havet. Den moderne videnskab vil altså i virkeligheden være et uomstødeligt bevis for jordmenneskehedens åndeliggørelse. Træk videnskaben fra dets bevidsthed, og tilbage bliver kun en primitiv dyrebevidsthed, der kun er modtagelig for grov påvirkning. Den ville udelukkende repræsentere væsener, der umuligt kunne opfatte en skrevet bogs klare lys, umuligt kunne opfatte talen ud fra et genialt kunstværk, umuligt kunne binde de materielle kræfter i form af kraftmaskiner og andre former for maskiner, befordringsmidler over land og hav, gennem skyerne og under vandet, væsener, der ikke kunne skabe bygningsværker, klæder og brugsgenstande, ja væsener, der ikke engang kunne udtrykke sig ved et fuldkomment sprog. Ved hjælp af videnskabens resultater kan et urs sagte dikken høres fra pol til pol og alle jordens folkeslag på én gang lytte til et og samme foredrag. Ved hjælp af mikroskoper og teleskoper har jordmennesket forlænget sit materielle syn hundreder af gange ind i den mikro- såvel som den makrokosmiske verden. Fra universiteter, skoler og læreanstalter stråler det kosmiske lys i form af videnskab ud over hele verden. Det hviler som nyfalden sne i alt, på alt og over alt. Videnskaben er således et første fundamentalt resultat af en højere åndelig energis indtrængen i tyngdeenergien eller den fysiske verden. Men da videnskaben jo endnu kun er "duften fra havet" og ikke det virkelige "hav", hvilket altså vil sige, at den ikke er i renkultur, men er iblandet og bundet af altfor store mængder tyngdeenergi og dog kan udgøre en sådan lyskilde for verden, hvor meget mere må den så ikke komme til at betyde, når den bliver i renkultur, hvilket igen vil sige, når den når frem til at være udtryk for tilværelsens allerhøjeste grundenergi, det altgennemtrængelige lys: intuitionen. Man må nemlig forstå, at videnskabens nuværende form kun repræsenterer et midlertidigt stadium i en udvikling, som vil komme til at give plads for et endnu fuldkomnere stadium.