178. Væsenernes udvikling fra dyr til menneske består altså i at få udviklet organer eller legemer, gennem hvilke de kan manifestere sig ved hjælp af finere og finere energier eller kræfter og derved i tilsvarende grad forlade de grove, robuste og dræbende tilstande og således nå op i et forædlet bevidsthedsliv, få fuldkomnere og skønnere manifestationsformer. I forskellen på det laveststående eller mest primitive naturmenneske og det mest fremskredne og forfinede kulturmenneske ser vi et på det fysiske plan allerede synligt resultat af ovennævnte forvandlingsproces. Men denne forvandlingsproces er jo stadig stigende, og kulturmennesket derved på vej til at blive et rigtigt menneske. Den kosmiske grundenergi, som nu særligt har begyndt at præge kulturmenneskets udvikling er "intelligensenergien". Men side om side med denne eksisterer tyngde- eller lidelsesenergien dog stadig, og i forbindelse med denne vil den sluttelig forædle følelsesenergien, således at denne bliver i harmoni med intelligensenergien. Der, hvor denne harmoni er på sit højeste, fremtræder kombinationen af disse to energier som ren kærlighed, hvilket vil sige en manifestationsudløsning, der absolut kun tilsigter at være til fordel for andre levende væsener uden hensyn til, hvad det så end måtte koste dens ophav af ubehag eller lidelse. Denne kærlighed må ikke forveksles med den ægteskabelige kærlighed eller det, vi kalder "forelskelse", der jo er af en lavere natur og kun har sit udspring fra de fysiske forplantningsorganer og selvopholdelsesdriften, hvorved den i virkeligheden bliver af selvisk natur. Den virkelige kærlighed søger ikke sit eget, men er i absolut renkultur og udløses ikke på basis af nogen som helst forventning om gengældelse eller gevinst.