176. Den udviklingszone, i hvilken jordmenneskeheden befinder sig, repræsenterer altså en hel skala af forskellige stadier i en opvågningsproces. De jordmennesker, der står nærmest de væsener, vi almindeligvis kalder dyr, er således robuste, og deres udvikling foregår hovedsagelig gennem brutalitet, hårdhed og lidelse. Men efterhånden som vi nærmer os det rigtige menneskeriges zoner, finder vi væsenerne mere og mere forfinede, mere og mere modtagelige for eller sansedygtige i højere energier, såsom følelse, intelligens og intuition. Og vi siger da om disse væsener, at de er "oplyste", "kultiverede", "åndrige", ligesom vi også her begynder at møde de væsener, vi kender under begreberne: kunstnere, forfattere, videnskabsmænd, genier osv. Dette vil altså sige, at disse væsener indtil en vis grad allerede er begyndt at betjene sig af åndelige energier, er begyndt at udvikle åndelige organer, er begyndt at skabe åndelig manifestation, og således i tilsvarende grad er begyndt at blive til åndelige væsener. Og jo mere vi altså nærmer os den virkelige menneskezone, desto mere finder vi samtlige væsener blottede for plumpe materielle begær såsom: hævnfølelse, grove materielle forlystelser, tilegnelse af gods og rigdom osv. Nævnte væseners fysiske interesser er således blevet stærkt formindskede til fordel for åndelige interesser, for virkelig viden, virkelig skabelse og virkelig kærlighed. I disse væsener begynder der således at dæmre en forklaret tilværelse.
      Ethvert jordmenneske er således på vej mod denne forklarede tilværelse. Om det er nær denne, eller det endnu befinder sig i en stærkt dyrisk form for tilværelse, vil altså afsløres af hvilke energiformer, det er udviklet til at kunne sanse, eller hvor grove kræfter der endnu skal til for at påvirke det, eller hvor fine og ædle impulser, tanker, følelsesnuancer og intuitioner, der kan gå gennem dets bevidsthed, og det således kan betjene sig af i dets manifestationer. Hvis det er modtageligt for den forfinede åndelige strøm af energi, der i form af en indre stemme neutraliserer enhver form for lyst til selviske interesser, til at lyve, til at bedrage, til at dræbe, til at gå på jagt og fiskeri, til at nyde kød og blod, til ikke at vende den højre side til, når det bliver slået på den venstre, til ikke at finde sig i en fornærmelse, til ikke at tage imod højere undervisning og belæring, til ikke at føle tolerance osv., da er det udtryk for, at "himmeriges rige" eller "den store fødsel" er nær. Det er således udtryk for, at de åndelige organer allerede er i fremskreden udvikling, og at individet har begyndt at betjene sig af disse. I modsat fald, hvis individet endnu ikke mærker noget til en sådan "stemme" i sit indre, er det udtryk for, at samme individ i ovennævnte felter endnu er et sovende væsen og kun vil kunne vækkes ved en kraftigere "stemme", hvilket altså vil sige smerte og lidelse. I alle de felter, hvor individet ikke er i stand til at betjene sig af åndelige energier, hvilket vil sige visdom, intuition og kærlighed, kan det kun være modtageligt for materialisme eller tyngdeenergi, der urokkeligt befordrer lidelsesprincippet eller den robuste vækkelsesproces, som det kosmisk set sovende væsen først må gennemgå for at kunne udvikle sig fra dyr til menneske. I denne vækkelsesproces befinder jordmenneskene sig på forskellige stadier. På nogle af disse stadier er væsenerne lydhøre eller modtagelige for finere åndelige energier eller impulser, er fremragende følelses- og intelligensmæssigt udviklede, tænker og handler til fordel for deres medvæsener. På andre stadier er væsenerne derimod kun modtagelige for fysisk energi og har således ikke nogen særlig føling med en højere verden, men lever hovedsagelig kun i selviske interesser. Jordmenneskene befinder sig altså på forskellige karaktertrin og er således ikke alle lige modtagelige for åndelig energi. Og det er nødvendigt, at vi bemærker dette her, umiddelbart før vi nu i de efterfølgende kapitler skal gå over til at manifestere livets store analyser, der udelukkende er blevet til på basis af udviklede organer for kosmisk energi. Man må således forstå, at i samme grad som man kan fatte og acceptere de kommende kosmiske analyser og beretninger i Livets Bog, i samme grad er man selv modtagelig for åndelig energi, medens det modsatte altså er tilfældet i samme grad, som man mangler interesse for og evner til at kunne forstå disse realiteter. Hvis disse viser sig for et væsen som fantasi, som noget det føler antipati eller intolerance mod, da er dette et ufejlbarligt udtryk for, at samme væsens organer for kosmisk energi endnu er latente eller ubrugbare, og at samme væsens sansning endnu beherskes af tyngdeenergien, hvilket altså vil sige den fysiske energi. Vi ser atter her, at der ikke er nogen som helst grund til at føle indignation mod disse væseners eventuelle modstand mod alle åndelige eller kosmiske analyser, idet disse realiteter for dem jo endnu er en lukket bog. Og deres modstand kan således kun bæres af samme omstændighed som den, der bragte Jesus på korset, nemlig den, at man ikke vidste, hvad man gjorde. Men det man ikke ved og ikke kan bringes til at vide eller forstå gennem andre væseners tale og manifestation, vil man komme til at erfare gennem livets egen direkte tale, hvilket vil sige ved egen erfaring og oplevelse. Det man ikke kan forstå i sit nuværende liv, vil man komme til at forstå gennem kommende liv.