Livets Bog, bind 1
En fremragende tolerance og forståelse nødvendig for de væsener, der ønsker at være med til at føre verden frem mod lysere tilstande
167. At jordmenneskene endnu ikke er kommet længere i udvikling, end at de i stor udstrækning føler intolerance og uvilje mod hverandre indbyrdes, det være sig materielt eller religiøst, viser den daglige tilværelse med overordentlig stor tydelighed. Og det er netop derfor en så meget desto større nødvendighed, at de væsener, der ønsker at være med til at føre verden fremad mod lysere tilstande, de væsener, der skal repræsentere den ny verdensimpuls, netop i en meget fremragende målestok kan praktisere tolerance og forståelse. Og vi skal derfor ved hjælp af symbol nr. 4 forsøge at give et kosmisk overblik over hadets eller intolerancens virkninger indenfor jordmenneskeheden for derved at stimulere den ærlige sandhedssøgers stræben efter at komme i harmoni med ovennævnte impuls.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 4
Intolerance