161. Enhver fremskreden vandrer mod lyset, der ønsker at forberede sig til at blive modtagelig for den store fødsel, må således være fuldt indforstået med, at den fundamentale udviklingsfaktor for ethvert væsen er dets egen direkte oplevelse af glæde og sorg, af behag og ubehag, og at enhver indirekte eller teoretisk påvirkning absolut kun kan være en bifaktor, som oven i købet må være af en stærkt beslægtet natur med det pågældende individs direkte oplevelse af livet, hvis det overhovedet skal kunne fatte den. Når man derfor ønsker at påvirke andre væsener med den opfattelse af livet eller med den viden, man selv sidder inde med, må man først og fremmest strengt overvåge, at denne påvirkning kun kommer til udtryk overfor væsener, der viser interesse og derved modtagelighed og glæde for denne, thi overfor alle andre væsener vil den skabe disharmoni, idet disse jo ikke har nogen som helst evne til at ville eller kunne forstå eller fatte den. Der opstår således derved meget let intolerance eller vrede hos disse væsener, hvilket igen vil være et uomstødeligt bevis for, at man har kastet "perler for svin". Og hvis dette så igen yderligere giver anledning til, at man selv udtrykker vrede eller indignation mod nævnte væsener, ja da er man jo med til at skabe en atmosfære af en så grumset og uren natur omkring det lys, man ville bringe, at dette bliver genstand for en formørkelse, der mere eller mindre nærmer sig den totale standard, alt efter den pågældende indignations mere eller mindre fremtrædende styrke. Og man opnår således i dette tilfælde lige akkurat det modsatte af det, man tilsigtede.
      Med hensyn til at påvirke andre væsener med sin viden må man udvise stor hensynsfuldhed, omtanke og forsigtighed, ligesom der må være absolut frivillig modtagelighed til stede hos de væsener, man ønsker at påvirke, ganske uden hensyn til hvor ædel og i overensstemmelse med sandheden ens opfattelse eller viden så end måtte være.