16. For enhver sandhedssøger eller studerende af livets højeste problemer vil det være af overordentlig betydning at blive ledet til den rette oplysende kilde. Da den guddommelige visdom udstråler gennem mange vidt forskellige former for væsener, videnskaber, religioner og kunstarter, kan det have sine vanskeligheder for den sandhedssøgende at finde ud af hvilken af disse nævnte realiteter og hvilken form i samme realitet, der netop vil udgøre den for ham særligt tilpassede rette vejledende kilde. Det kan derfor her være gavnligt at oplyse, at en realitet eller manifestation for at være identisk med den rette kilde for et individ må være af en sådan natur, at den netop er i samklang med det bevidsthedsniveau eller den erfaringszone, som det pågældende individ tilhører, og derfor overfor samme individ kun kan virke som en livgivende inspiration. Hvis nævnte realitet ligger altfor meget forud for det pågældende individs erfaringsfelt eller bevidsthedsniveau, vil den for samme individ være fantastisk, på samme måde som den vil være naiv, hvis den er omtalte væsens udviklingstilstand altfor underlegen, og kan i begge tilfælde således ikke anslå de strenge i individets bevidsthed, der lader det opleve nævnte realitet som sandhed. Men når en ting ikke kan opleves som sandhed, vil samme ting netop derved få skæret af usandhed over sig. Og vi står her overfor grundprincippet i de problemer, der i den daglige tilværelse er kendt under begrebet "falske profeter", "falske messiasser", "falske verdenslærere" osv. Som vi her ser, behøver disse realiteter således ikke at være absolut falske, men bliver kun falske overfor et sådant væsen, overfor hvis karaktertrin eller udviklingstilstand deres livgivende eller oplysende værdi ligger så meget forud eller bagefter, at ingen kontakt- eller fornuftsmæssig forbindelse mellem samme kan komme til udløsning.
      For ethvert individ eller for enhver sandhedssøger gælder det altså om, i hans daglige færden og oplevelse af livet, at finde de væsener, de manifestationsformer, den lekture, den beskæftigelse eller det lidet eller meget, der for ham må være identisk med en absolut livgivende eller stimulerende basis for hans udvikling fra uvidenhed til viden, fra mørke til lys, fra sorgens og skyggernes mørke riger til kærlighedens lysende zoner foran den evige Guddom.