159. Intolerancen udgår fra dyriske bevidsthedstendenser og udgør "tærskelens største vogter". Ethvert individ, der udviser intolerance er udgørende en dyrerigets repræsentant, hvilket vil sige, at det endnu i virkeligheden er henhørende under det rige, hvor rovdyr, orme og padder hører hjemme.
      Ved intolerance forstår man udløsningen af et væsens indignation eller had mod et andet væsen, fordi dette fremtræder med en anden opfattelse, med et andet livssyn, med andre idealer og dermed med en anden handlemåde end det selv. Og når denne indignation igen kommer til udløsning, skyldes det i stor udstrækning illusion hos dens ophav, idet dette nemlig ikke selv opfatter denne sin uvilje eller den deraf udløste handlemåde som intolerance, men derimod som udtryk for en vrede eller harme, der er berettiget, ja ligefrem "hellig", og dermed fremtrædende som "retfærdighed". Denne illusion bliver således den dikterende faktor bag det pågældende individs vilje og dermed for dets handlemåde. Individets vilje er således ikke den højeste instans for dets handlemåde, men derimod de bag dets vilje førende sjæls- eller bevidsthedskræfter, som altså kulminerer i den realitet, vi kalder "opfattelse". Individets opfattelse bliver således normalt diktatoren af dets vilje. Men da en opfattelse kan være enten rigtig eller forkert eller også fremtræde under en skala af forskellige stadier mellem disse to yderpunkter, der igen henholdsvis kan udtrykkes som "virkelighed" og "uvirkelighed", vil individets viljeudløsning tilsvarende blive dikteret mere eller mindre rigtigt eller forkert alt efter det trin i nævnte skala, til hvilket dets opfattelse vil være at henføre. Da de nævnte bevidsthedskræfter således bliver identiske med grundårsagen eller højeste instans for individets viljeskabelse og dermed for dets handlemåde, er det af overordentlig stor betydning for det at få et foreløbigt skøn over disse viljeførende kræfter, idet det derved vil komme til at bedømme sin næstes handlemåde udfra dens virkelige kosmiske basis og i kraft heraf blive tolerant og forstående. Og det er netop i henhold hertil, at vi i nærværende kapitel har søgt at give sandhedssøgeren et sådant første skønsmæssigt indblik i de nævnte kræfter. Disse kræfter har vi allerede betegnet som "intelligens" og "følelse". På symbol nr. 3 har vi ligeledes vist, hvorledes disse to faktorer kommer til at skabe særlige væsenstyper alt efter deres særlige kombination i de pågældende væseners bevidsthed. Vi har således set, at de nævnte faktorer kan være kombinerede under tre forskellige former, hvoraf den første er udgørende jævnbyrdig intelligens og følelse, den anden for megen følelse i forhold til intelligensen og den tredje for megen intelligens i forhold til følelsen. Vi har vist disse tre former i to udviklingszoner, hvoraf den ene zone altså vil være lidt mere fremskreden end den anden. Disse to zoner har vi udtrykt som gruppe A og gruppe B og de tre former for kombinationer er udgørende de tre omtalte kategorier indenfor hver gruppe. Vi har derved set, hvorledes det særlige forhold, der er mellem individernes intelligens og følelse, præger deres bevidsthed og handlemåde, således at vi netop har kunnet udskille disse i de nævnte kategorier og afdelinger.