143. Når jordmenneskene ikke alle føres af den guddommelige suggestion, skyldes det altså deres intelligensudvikling. Man må således forstå, at individet i de første zoner af dets jordmennesketilværelse kun har en meget primitiv eller latent intelligens og derfor mere udgør et følelsesvæsen end et intelligensvæsen. Det kan derfor ikke ved hjælp af intelligens analysere eller forstå ret meget, og alle sådanne realiteter, som det bliver vidne til, men ikke kan forklare eller forstå, tillægger det straks "overnaturlige" ophav, såsom: guddomme, ånder og djævle, hvoraf de førstnævnte altså bliver deres idealer. Og hele individets åndelige førelse gennem de første zoner af jordmennesketilværelsen frem til de stadier, hvor de selv begynder at blive i stand til at modtage intelligenspåvirkning, sker således ikke ved dets egen kraft eller viden, men ved suggestion, hvilket altså vil sige en følelsespåvirkning, som igen giver sig udslag i "tro". Da denne suggestion således i virkeligheden er at ligne ved en guddommelig arm, der bærer det lille, endnu uselvstændige og hjælpeløse individ trygt gennem mørket frem til tilstande, hvor det begynder at kunne se ved egen hjælp, begynder at kunne bevæge sig ved egen kraft og således absolut ikke bliver overladt til sig selv, før disse egenskaber er kulminerende, bliver den guddommelige suggestion med dens for de pågældende udviklingstrin tilpassede inspirationsgivende og fred- og harmonivækkende sakramenter, dåbshandlinger og øvrige religiøse ceremonier her synlig som en guddommelig kærlighedskraft, som en ny fundamental bekræftelse på det evige ord: "Alt er såre godt".
      Men efterhånden som individerne når fremad i udviklingen, begynder en gryende intelligensudvikling at gøre sig gældende. I kraft af denne begynder de selv at få evne til at analysere tilværelsen. Og i samme grad som de får udviklet denne evne, bliver de mere og mere uimodtagelige for suggestion eller tro, bliver derimod mere og mere modtagelig for viden, ønsker mere og mere at komme til at gå ved egen kraft, ved egne erfaringer og oplevelser og bliver jo netop derved henhørende under gruppe A. I gruppe B er alle væsener derimod i en bevidsthedstilstand, hvor de åndelig set altså kun kan føres af den guddommelige suggestion. De udgør således alle individer, hvis følelse og intelligens ikke er så meget udviklet, at den gamle generalopfattelse af tilværelsen for dem fremtræder som forældet eller naiv, hvorfor de uden undtagelse enten er eller kan blive tilhængere af denne. Samtlige væsener, der er nået at blive dens tilhængere, repræsenterer da også en hel skala af forskellige religiøse stadier, der igen giver sig udslag i tilsvarende "religiøse sekter". Gennem disse religiøse sekter kommer vi til kundskab om de mange mere eller mindre udviklede synsmåder, hvorunder nævnte væsener opfatter den gamle generalopfattelse eller verdensimpuls, idet hver enkelt sekt netop gennem sine særlige specielle læresætninger giver udtryk for sit særlige forhold til eller sin forståelse af nævnte opfattelse. Alle væsener under gruppe B, der fremtræder som medlemmer af en eller anden sekt, vil altså være at henføre under de såkaldte "troende" eller "omvendte".
      Da disse væsener derfor, som før nævnt, ikke har særlig brug for nærværende bog, men får tilstrækkelig åndelig eller religiøs næring fra den gamle verdensimpuls, skal vi ikke komme ind på at definere gruppe B ud i afdelinger, men blot lige omtale det karakteristiske for hver af de tre kategorier, den består af.