14. Da Livets Bog er givet til en verden, der i særlig grad er reserveret væsener med partiske sympati- eller kærlighedsmanifestationer, vil jeg naturligvis ikke være i stand til helt at kunne forhindre, at der eventuelt vil være mange af selv de ypperste af samtlige væsener, som ikke straks vil kunne forstå Livets Bog, idet denne netop er identisk med en af en kulminerende kærlighedsevne reguleret gengivelse af det eksisterende virkelige majestætiske verdensbillede i al dets balancerende, universelle enhedsmanifestation. Skønt bogen er manifesteret i en for nævnte væsener tilpasset elementær form, vil dette dog sikkert ikke være i stand til at forhindre, at de pågældende væsener, på basis af deres medfødte naturlige anlæg, i større eller mindre grad er nødsaget til i deres studium af nævnte bogs indhold at over- og undervurdere de indbyrdes detaljer i samme, alt eftersom de i deres bevidsthed endnu fremtræder partisk. De vil derved kun være i stand til at bibringe sig selv en forståelse eller et mentalt billede af nævnte detaljer, der vil være mere eller mindre partisk formet til fordel for de felter, i hvilke de samme væseners kærlighedsevne er mest udviklet, og mere eller mindre ufordelagtigt formet for de felter, i hvilke den samme evne er mindst udviklet. Samtlige væsener vil derved på basis heraf som et naturligt anlæg i sidstnævnte felter være nødsaget til at føle en form for intolerance, der vil være desto større, jo mindre nævnte væseners kærlighedsevne er udviklet i de samme felter, idet nævnte intolerance altid fremtræder for de samme væsener under forklædningen "retfærdighed", alt eftersom disse i større eller mindre grad, i nævnte felter, mangler evnen til at se, at alt er såre godt. Da denne som retfærdighed maskerede intolerance således eksisterer som et naturligt anlæg i ovennævnte væsener, vil disse ikke være i besiddelse af noget som helst andet middel til at overvinde denne end en eventuel udvortes eller teoretisk basis. De vil derfor i deres opfattelse af den absolutte sandhed eller eksisterende virkelighed med dens love, principper og idéer komme til at afvige fra det billede, som den i form af Livets Bog er manifesteret i, i samme grad som deres opfattelse afviger fra at være upartisk eller ligevægtig. Men da nævnte opfattelse jo ikke skabes af deres vilje, men af deres til dato selvoplevede erfaringsmateriale, og dette, som allerede nævnt, er af en sådan karakter, at det endnu ikke har kunnet skabe basis for en kulminerende kærlighedsevne, og de derfor heller ikke kan være i besiddelse af en mod alle felter rettet tolerance, så bliver de samme væsener nødsaget til eventuelt på flere felter endog at være mine modstandere, ganske uanfægtet af hvor meget de så end måtte ønske at være det modsatte. Men da resultatet af en sådan afvigende opfattelse altid sluttelig vil føre til en bekræftelse af virkeligheden, vil alle de, som på basis af deres naturlige anlæg er nødsaget til at være mine modstandere, i virkeligheden være mine medarbejdere, og der vil i dette tilfælde, ligesom i alle andre af livets tilskikkelser, ikke være noget som helst grundlag for at gengælde eller svare på nævnte væseners intolerance med et af intolerance fremkaldt gensvar, men derimod absolut ene og alene kun være et fuldt og fast grundlag for et af kærlighed frembragt gensvar i form af en vejledende og hjælpende hånd. Og virkelighedens eller sandhedens blottelse, i form af Livets Bog, vil da heller ikke i noget tilfælde udgøre et mindre forsvar eller defensorat for disse dens modstandere end det, den udgør for alle andre eksisterende væsener eller individer.