138. Fjerde afdeling. Indenfor jordmenneskeheden finder vi også en type væsener, for hvem handel eller forretning er blevet et speciale, er blevet en livsinteresse. Ganske vist er alle de øvrige jordmennesker også mere eller mindre at betragte som handelsfolk, idet hele tilværelsen eller livets opretholdelse, som vi tidligere har nævnt, jo i virkeligheden er en handelsvare; men for disse udgør den ikke en livsinteresse, men fremtræder mere eller mindre som en realitet, der i kraft af omstændighederne er dem påtvungne, er mere eller mindre "et nødvendigt onde". For den fattige mand, hvis berøring med forretningsprincippet hovedsagelig kun består i for en mere eller mindre undervurderet betaling at sælge sin arbejdskraft for at kunne eksistere, er forretningsprincippet ikke noget yndlingsspeciale. For det fremragende åndeligt udviklede jordmenneske er det heller ikke i nogen særlig yndest, idet nævnte væsens forfinede og udviklede bevidsthedsliv kolliderer med de grovere tankeklimaer, på hvilke den jordmenneskelige forretningsverden er baseret, og under hvilke det tidligere omtalte "maskerede røveri" kan manifesteres. Men dette forhindrer ikke, at mange udviklede jordmennesker alligevel, på basis af kampen for tilværelsen, endnu er nødsaget til at befinde sig under nævnte verdens primitive bevidsthedszone, må drive mere eller mindre fremragende forretninger eller må befinde sig i mere eller mindre fremtrædende stillinger indenfor store firmaer. Men for alle sådanne væsener er det absolut gældende, at deres livsstilling i mere eller mindre grad er et onde, som de hvert øjeblik af deres fritid søger bort fra for at ile mod højere og renere tankezoner og der hvile ud i en atmosfære, der mere er i kontakt med deres højeste moralske følelse og erkendelse af livet end det jordbundne og egoistiske tankeklima, de i deres arbejdstid må færdes i. Og det er således ikke disse væsener, vi her skal belyse, idet de jo faktisk mere eller mindre hører hjemme i de forskellige andre afdelinger og kategorier. Fjerde afdelings væsener udgøres derimod af dem, for hvem forretningsverdenen er udgørende det rette element. Dette vil altså sige væsener, hvis kvalifikationer og bevidsthedslag på alle områder passer ind i den kombination af ufuldkomne eller primitive tankeklimaer, af hvilke den jordmenneskelige handelsverden består. Da disse tankeklimaer hovedsagelig udgøres af en altbeherskende egoisme, gridskhed, magtsyge, hensynsløshed, gerrighed, hykleri og ærgerrighed, vil man kunne forstå, at et væsen, der særligt kan boltre sig i en zone sammensat af disse energier, må have en bevidsthed, der er tilsvarende sammensat. Dette vil altså igen sige, at det må være væsener, hvis følelsesliv er så primitivt, at det endnu hovedsageligt kun kan give sig udslag i ovennævnte tankeklimaer. Men et liv i en bevidsthedszone, der består af sådanne tankeklimaer, må nødvendigvis udvikle intelligens, og vi finder da også, at de pågældende væsener besidder en fremragende intelligens side om side med deres primitive følelsesliv. Da denne forcerede intelligensudvikling forlængst har ladet dem vokse over de gamle religiøse begreber eller forestillinger, og deres følelsesliv endnu er for primitivt for modtagelighed af en højere religiøsitet, er deres følelse på det religiøse område slumrende eller midlertidigt sat ud af funktion. Men derimod har de samme væsener opøvet sig til genialitet i udfoldelsen af hykleri eller forloren elskværdighed, der igen kommer til kulmination i deres reklamevæsen. Dette er i virkeligheden af en så usand eller falsk natur, at det undertiden ligefrem er identisk med de mest genialt opsatte økonomiske fælder og faldgruber for kunderne.
      Da jordmenneskenes daglige liv som følge heraf således i virkeligheden kun kan eksistere som en færden mellem disse fælder og faldgruber, og tilegnelsen af deres daglige livsfornødenheder gang på gang tvinger dem til at falde i disse, og de derved oplever den på basis af reklamevæsenet i form af uselviskhed maskerede selviskhed, den i form af "menneskelighed" maskerede "dyriskhed", vokser deres antipati mod handelsverdenens karakter og natur. Og da antipati i sin analyse er underminerende, vil ovennævnte altså betyde, at den nuværende forretningsverden, i samme grad som den skaber antipati, er i færd med at underminere sig selv og således er med til at nødvendiggøre skabelsen af en international verdensadministration og øvrighed.
      Da fjerde afdelings væsener kun kan have interesse af alle sådanne realiteter indenfor lovgivningen og det praktiske liv, der kan stimulere og vedligeholde deres mere eller mindre fremtrædende egoistiske berigelsesmetoder og handlemåder, bliver de nødvendigvis modstandere af den ny verdensimpuls med dens bekæmpelse af alle selviske eller samfundsunderminerende foretagender.
      Da den kosmiske verdensøkonomi er af en sådan natur, at absolut intet kan gå til spilde, men alt derimod bliver gjort nyttebringende, er jordmenneskenes laster og udskejelser også taget i verdensøkonomiens tjeneste. Jordmenneskenes tilbøjeligheder til stærke og berusende drikke, til tobak, til kødspisning, til underminerende forlystelser osv. er således blevet grundlaget for en række leveveje, der betyder "dagligt brød" for millioner af individer. Da energierne fra den ny verdensimpuls i stigende grad vil underminere jordmenneskenes tilbøjeligheder for de førnævnte uheldige realiteter, er det rimeligt, at mange af de væsener, hvis levebrød netop opretholdes i kraft af nævnte realiteter, vil komme til at føle deres eksistens truet og derfor af den grund blive modstandere af de nye kosmiske kræfter. Men hertil vil der dog være det at bemærke, at jordmenneskeheden ikke lader sig forvandle på dage, uger eller måneder. Forvandlingen kan kun ske gradvis gennem årtier; og jordmenneskehedens forbrug af de nævnte uheldige livsfornødenheder kan således ikke ophøre pludselig, men kun tilsvarende gradvis. Ingen væsener vil derfor på grundlag af den ny verdensimpuls komme til pludselig at miste deres leveveje eller få deres eksistens truet, men få tid nok til på en naturlig måde at afvikle eller frigøre sig fra de nævnte leveveje, efterhånden som disse bliver i disharmoni med deres moral og samvittighed. Enhver form for modstand mod den ny verdensimpuls kan således kun opstå på basis af naivitet og er derfor tåbelig i sin natur, i særdeleshed fordi den er rettet mod en kraft, overfor hvilken den er ligeså underlegen, som den er underlegen overfor den magt, der bestemmer jordens bane rundt om solen.