136. Anden afdeling. Op til første afdeling af tredje kategori grænser en afdeling af væsener, der også er forskere; men disse adskiller sig fra de førnævnte væsener derved, at intelligensen her behersker et endnu større område i forhold til følelsen end hos disse væsener. Disharmonien mellem intelligens og følelse er således her større. Da følelseslivet i anden afdelings væseners bevidsthed endnu er forholdsvis primitivt, idet det ikke i nogen særlig grad strækker sig til sjælelige eller åndelige områder, men kun omfatter rent materielle eller fysiske erfaringer, bliver samtlige væseners forskerfelt kun af tilsvarende fysisk natur eller henhørende under fysiske områder. Dette vil igen sige, at samtlige væseners bevidsthed kun udgøres af den viden, der er tilgængelig gennem de rent materielle sanser og tekniske hjælpemidler. Men her repræsenterer de også en overordentlig og for menneskehedens daglige liv og færden meget betydelig og uundværlig viden. Denne materielle viden vil her i Livets Bog være at betegne som den egentlige "videnskab" til adskillelse fra "visdom", der ikke alene rummer materiel viden, men også, som vi allerede før har antydet, består af følelses- eller åndsviden. Væsenerne i tredje kategoris anden afdeling vil altså være at udtrykke som de egentlige "videnskabsmænd". Da vi senere i denne indledning kommer tilbage til at vise, hvor vidunderlig og uundværlig nævnte videnskab fremtræder i jordmenneskehedens befordring fremad imod den kosmiske bevidsthedstilstand, skal vi ikke her dvæle mere ved den, men blot fremhæve, at der indenfor dens dyrkere og ophav findes mange fine og ædle væsener, der absolut kun arbejder i menneskehedens interesse og derved gør videnskaben til idealisme, til et bolværk, der kan dæmme op mod sygdommenes og besværlighedernes mørke huller og afgrunde. Men der findes naturligvis også her væsener, der fremtræder som egoismens og ærgerrighedens lydige slaver og derved gør videnskaben stimulerende for mørke, krig og lemlæstelse. Indenfor videnskabens udøvere kan man således finde mange forskellige karaktertilstande, lige fra idealistiske til forbryderiske foreteelser.
      Da videnskaben kun udgør en viden ud fra materielle erfaringer og beregninger, savner den den viden, der opleves gennem åndelige sanser og erfaringer. Den bliver derved ensidigt indstillet, og de af dens dyrkere, der endnu kun kan sanse materielt, bliver derfor mere eller mindre nødsaget til at måtte opfatte de analyser indenfor den ny verdensimpuls, der er et resultat af åndelig sansning, som "uvidenskabelige" eller fantastiske og bliver derved modstandere af disse, alt eftersom de netop mangler tilsvarende åndelig erfaring eller holdepunkter for nævnte analysers bekræftelse. Den samlede videnskabs holdning til den ny verdensimpuls' analyser vil derfor komme til at repræsentere en højst forskelligartet natur, lige fra modstand og intolerance til imødekommende interesse og sympati, alt efter de pågældende væseners kvalifikationer udenfor den materielle viden.