135. Første afdeling. Ved væsenerne i første afdeling af tredje kategori må man forstå sådanne individer, der med hensyn til intelligens og følelse er så fremragende udviklede, at de grænser op til "den store fødsels forgård". Da intelligens og følelse endnu ikke er i ligevægt hos disse væsener, idet deres intelligens jo er deres følelse overlegen, og der derved findes en vis form for disharmoni i samtlige væseners bevidsthed, har disse væsener ikke adgang til nævnte forgård. Dog må det bemærkes, at der findes enkelte undtagelser, nemlig sådanne væsener af samme kategori, hvor disharmonien mellem intelligens og følelse ikke er større, end at de pågældende væsener undertiden kan opleve perioder, hvor den helt er hævet. I en sådan periode befinder de nævnte væsener sig i den store fødsels forgård og kan endog begynde at møde nævnte fødsels forløbersymptomer. Men da denne ligevægtstilstand endnu kun er periodisk, idet der altid efterhånden vil vise sig nogle ufærdige naturer i de pågældende væseners bevidsthed, som må tilslibes, før den permanente forgårds- eller fulde modtagelighedstilstand for den store fødsel kan opnås, bliver vi således også her ligesom i følelseskategoriens første afdeling vidne til "tærskelens vogtere" og til små "tilbagefald". Disse her skildrede små "besøg" i den store fødsels forgård hører som nævnt endnu kun til undtagelserne, men vil for væsenerne indenfor både intelligens- og følelseskategoriens første afdelinger naturligvis blive hyppigere og hyppigere, alt eftersom åndskræfterne fra den ny verdensimpuls får indpas. Da følelseslivet er for lille indenfor intelligenskategoriens væsener, er disse ikke i stand til at tro på noget som helst, de ikke umiddelbart kan give logisk eller hjernemæssig fortolkning. De er derfor ikke i nogen væsentlig grad tilhængere af gamle religiøse dogmer eller overleveringer, der intelligensmæssigt ikke er i samklang med det, vi kalder "videnskab". Men da væsenerne indenfor intelligenskategoriens første afdeling dog har en nogenlunde udviklet følelse, bevirker denne, at de samme væsener alligevel er religiøst indstillede. Men denne religiøsitet giver sig ikke udslag i en blind tillid og hengivelse til eller dyrkelse af de gældende verdensreligioner eller trosformer, men giver sig derimod udløsning i et overordentlig stærkt begær efter afsløring af åndelige problemer. Disse væsener har derfor filosofi eller åndsforskning til livsopgave. Denne åndsforskning kan så igen inddeles i flere kategorier. Der er således væsener, der særligt har bibelstudium og religionsforskning til speciale, andre derimod søger ud fra materielle videnskabelige erfaringer at gøre sig verdensbilledet klart, atter andre har psykiske fænomeners opklaring indlemmet i deres opgave. Og således findes der mange forskelligartede grene af videbegærlighed og forsketrang, hvis samlede resultater igen vil gøre tredje kategoris første afdeling til et område i udviklingen, hvor følelseslivets erfaringer begynder at forbinde sig med intelligenslivets analyser. Nævnte afdeling udgør altså en zone i udviklingen, hvor videnskabens eller den rent materielle eller hjernemæssige videns lysende tråde begynder at gå i harmoni med følelseslivets tilsvarende tråde, ud af hvilken harmoni "visdommen" opstår, og den kosmiske verdens åbenbaring begynder. Væsenerne af tredje kategoris første afdeling vil således hovedsageligt fremtræde i tilværelsen under den del af videnskabens dyrkere, vi kender under begreberne "filosoffer" og "åndsforskere".