127. Tredje afdeling. Væsenerne indenfor denne afdeling udgøres af sådanne individer, gennem hvilke de yderste konsekvenser af et for stærkt udviklet følelsesliv i forbindelse med et for lidt udviklet intelligensliv kommer til manifestation eller udtryk. Disse væsener repræsenterer altså de største fremtrædende grader af et uintelligensmæssigt forestillingsliv og kommer derved i virkeligheden til at fremtræde i tilværelsen som "fantaster". I kraft af deres stærkt overreligiøse natur har lidt af vibrationerne eller kræfterne fra den ny verdensimpuls været i stand til at bane sig direkte vej til deres bevidsthed. Dette har så igen givet sig udslag i, at disse væsener på egen hånd, trods manglende intuition og klarsyn, har begyndt at danne sig nye forestillinger eller begreber om tilværelsen, har begyndt at danne sig nye formentlige idealer. Men da de pågældende væsener jo ikke er rene, men har i sig visse former for ærgerrighed, selviskhed osv., bliver resultatet af deres berøring med de førnævnte kræfter præget af denne deres lavere eller ufærdige natur. De mest fremtrædende af disse fantaster kommer undertiden til at danne sekter eller religiøse sammenslutninger, hvis grundlag altså udgøres af deres mere eller mindre fantastiske forestillinger. Sådanne væsener kan ofte blive så meget vildledt af deres altfor produktive forestillingsliv, at de tilsidst tror på sig selv som sande "verdenslærere", "ny messiasser", "reformatorer" osv. Da disse væsener virkeligt og ærligt nok har sat sig jordmenneskehedens højnelse og idealisering som mål, kan de i mange tilfælde og i sådanne perioder, hvor det ikke er ærgerrighed, men sand pligtfølelse og sympati, der inspirerer dem, virke samfundsgavnligt eller skabe en vis form for åndelig stimulering af deres omgivelser. Ja kan endog under visse for dem gunstige forhold få tusinder af tilhængere. Men da det netop ikke altid er sympati eller pligtfølelse, men derimod hovedsageligt de lavere eller ufærdige naturer, der har overtaget i samtlige væseners bevidsthed, vil man i tilsvarende grad blive vidne til, hvorledes de igennem deres lære, idéer og forestillinger giver udtryk for jalousi eller intolerance mod anderledes tænkende væsener eller mod andre sektdannere, fra hvis side de frygter konkurrence og underminering. Og de førstnævnte væsener kommer da også til i samme grad, som denne deres intolerance kommer til udløsning, at virke samfundsskadeligt og bliver lette at skelne fra den form for reformatorer, der har delvis indvielse eller er hjemmehørende i den store fødsels forgård, eller fra de virkelige verdensgenløsere eller messiasser, der altid absolut kun kan udgå fra et udviklingsniveau, hvor lavere tendenser og lidenskaber forlængst har måttet vige pladsen for den højeste form for uselviskhed og ydmyghed, som igen forenet med en overlegen følelse, intelligens og intuition alene har kunnet give samtlige væsener prædikatet af at være udgået fra en zone, der udelukkende er at betegne som "den evige freds hjemstavn", eller som et rige, der endnu ikke er af denne verden.