Livets Bog, bind 1
Erkendelsen af Livets Bogs sande natur
11. Da Livets Bog er identisk med et resultat, der er frembragt af altets overfysiske tilstands materielle virkninger fra så stort et område eller af en så omfattende natur, at et i renkultur selvoplevet upartisk overblik over samme absolut kun kan tilegnes gennem et sansesæt, der observerer fra et udviklingstrin eller et udsigtspunkt, hvis bestigning kun er mulig ved hjælp af en fuldt udviklet kærlighedsevne, vil den absolutte forståelse og erkendelse af bogens sande natur blive mere og mere partisk farvet eller formet af den studerendes eget sansesæt i samme grad, som denne måtte tilhøre et udviklingstrin, hvor man endnu kun er i besiddelse af en mindre udviklet eller partisk kærlighedsevne.