For mange af mine læsere vil min påvisning af de fejlagtige ernæringsforhold ganske naturligt afføde adskillige indvendinger. Der er således mennesker, der mener, at der ville blive alt for mange dyr, hvis ikke netop menneskene åd disse. Men en sådan indvending kan kun affødes af ophav, der absolut ikke har nogen som helst dybere indsigt i selve den guddommelige verdensordning, thi hvis de havde det, ville de blive vidne til, at antallet af de levende væsener reguleres ad helt andre veje. De samme kræfter, der regulerer havets dyr, insekternes hærskarer og øvrige myriader af væsener udenfor menneskets rækkevidde, omspænder og regulerer også væsenerne indenfor menneskenes område eller virkefelt. At mennesket skulle blive fortrængt af får, køer og svin, fordi de holdt op med at æde disse, vil aldrig nogen sinde kunne blive en kendsgerning, i særdeleshed da al kunstig opdræt af samme jo dermed ville ophøre. Det, der er faldet i menneskenes lod at regulere af de levende væseners antal på jorden, er i realiteten kun en ubetydelighed ved siden af den virkelige reguleringsfaktor: jordens åndelige atmosfære, idet den er det direkte udløsende moment i jordens tiltræknings- og frastødningsevne, og denne igen i følge kosmiske analyser udgør fundamentet for jordens astronomiske forhold og dermed for dens klima. Følgelig bliver den åndelige atmosfære derved bestemmende for alle ernæringsforhold og eksistensmuligheder og dermed også for de levende væseners antal på kloden.
      En anden stor indvending vil gå i retning af spørgsmålet om, hvorledes det skal gå de mange tusinder af menneskers eksistensmulighed, hvis levebrød netop er baseret på beskæftigelse indenfor de store forretninger eller virksomheder, der befordrer befolkningens forsyning af de omtalte narkotiske og alkoholindholdige nydelsesmidler, samt de animalske produkter. Ophavene til nærværende indvending vil nemlig være offer for den forestilling, at alle disse mennesker ville blive subsistensløse, hvis alle mennesker pludselig vendte sig bort fra den narkotisk-animalske ernæringskilde. Men en sådan forestilling vil ved nærmere iagttagelse ligeledes vise sig kun at være udtryk for en ganske overfladisk betragtning og har intet med absolut virkelighed at gøre. Udviklingen går nemlig efter bestemte, evige, hårfine, urokkelige love. Disse bevirker blandt andet, at denne ikke kan forekomme i spring, men absolut må følge en ganske langsomt stigende skala af små trin fra ufuldkommenhed til fuldkommenhed. Af disse trin, der er så mikroskopiske, at det enkelte næsten ikke kan skelnes fra det nærmeste over- eller underliggende trin, kan absolut intet trin springes over, men må opleves af ethvert levende væsen. En løve kan således ikke pludselig blive en abe, ligeså lidt som en abe pludselig kan blive kulturmenneske. En sådan forvandling kan absolut kun finde sted gennem en umådelig lang og i en enkel inkarnation ganske umærkelig udviklings- eller forvandlingsproces. Da menneskenes ernærings- eller nydelsesforhold også er et udviklingsspørgsmål, kan dette ligeledes umuligt forvandles på et øjeblik. Ligeså lidt som den narkotisk-animalske ernæringskilde og de med denne forbundne store virksomheder og kostbare anlæg, der i teknisk snilde er ved at nå op på den højeste genialitet, har kunnet blive til på en dag, men er blevet til gennem mange generationers daglige liv og færden, ligeså lidt kan den nye og for menneskene bestemte eller tilpassede ernæringskilde og de for denne egnede virksomheder og anlæg blive til pludselig, men kun gennem generationers gradvis stigende udvikling. Der er derfor ingen tobaksvirksomhed, intet bryggeriforetagende for alkoholholdige drikkevarer, ingen slagterivirksomhed, ingen kvægavlsforretning eller nogen som helst anden form for de ind under den narkotisk-animalske ernæringskilde henhørende virksomheder, der vil blive ruinerede eller arbejdsløse på grund af menneskehedens pludselige overgang til den ny ernæringskilde, idet en sådan pludselig overgang altså er en absolut umulighed. Menneskene er jo spredt over altfor mange forskellige udviklingstrin, til at de samtidigt kan gå over til den ny ernæringskilde. Overgangen til denne kan derfor kun ske gradvis på den måde, at det ene menneske efter det andet, alt eftersom det når frem i udvikling gennem sine sygdomme og lidelser, gennem sine erfaringer, gennem sin intelligens og følelse kommer til at fornemme eller opleve ufuldkommenheden i den gamle og dyriske ernæringskilde. Men denne gradvise overgang er ikke noget nyt fænomen, men en realitet, der allerede forekommer i fuld udvikling og er synlig for vore øjne i det daglige liv. At gå imod denne er håbløst, thi det ville være det samme som at gå imod lyn og torden, det ville være det samme som at prøve på at forandre jorden i sin bane og solen i sin plads i universet. Enhver har derfor kun grund til at føle sig ganske rolig, thi overgangen til den ny ernæringskilde vil ikke komme til at forme sig på en sådan måde, at den bliver en gene eller ulykke for menneskene. Den er en naturlig proces, som ethvert jordisk menneske uundgåeligt må møde og gennemgå for at blive det virkelige "gudemenneske", på samme måde som det engang måtte møde og indleve sig i den dyriske ernæringskilde for at blive udtryk for genialiteten af den dyriske form for tilværelse.
      I henhold til min beretning om konsekvenserne af den animalske ernæringskilde vil der eventuelt også kunne opstå spørgsmålet om, hvorledes "alt kan være såre godt", hvis disse konsekvenser er rigtige. Men her må jeg henvise til "Livets Bog". Dog kan jeg berette, at alle væsener jo nødvendigvis må igennem mørket og lidelserne, thi uden oplevelse af mørke ingen oplevelse af lys. Mørket er således en guddommelig anordning. Spørgsmålet bliver blot, hvem der skal udløse eller manifestere dette. Forsynet eller Guddommen må jo bruge de væsener, som af naturen er bedst egnede, hvilket vil sige de væsener, hvis kærlighedsevne endnu er så primitiv eller latent, at denne mørke manifestationsmåde endnu er deres højeste nydelse eller lykke og dermed deres livsbetingelse. Men i kraft af denne deres udfoldelse af mørke bliver disse væsener jo bundet til mørkets eller lidelsernes zoner. Men da virkningerne af deres mørke manifestations- eller tilværelsesmåde falder tilbage på dem selv i form af svære lidelser og ulykker, begynder der samtidigt i dem at udvikles en svag længsel efter en fuldkomnere og renere tilværelse. Anelsen om et højere tilværelsesplan begynder således at dæmre i disse væseners inderste bevidsthedslag. Og det er til væsenerne i dette morgengry, at disse linjer er skrevet. I de fremtrædende rovdyr findes ingen sådan dæmring, heller ikke i de mest primitive menneskelige blod- og kødæderes bevidsthed. Her er endnu den forestilling urokkelig, at mennesket slet ikke kan leve uden kød, altså den samme livsbetingelse som rovdyrets. Til disse væsener vil det være håbløst at tale, men man må naturligvis i allerhøjeste grad være tolerant overfor dette deres livssyn, thi de har alt for lille en kærlighedsevne til at kunne forstå noget andet og må derfor endnu en tid i form af blod- og kødæderi udløse de årsager, der før eller senere skal overskygge dem med det kvantum lidelser, de endnu mangler, for at de kan få en fuldkommen kærlighedsevne og dermed en hundrede procents afsky for at være redskab for udløsningen af det dræbende princip eller lidelse. Nærværende bog vil således ikke kunne blive forstået eller accepteret af disse væsener og er derfor også kun beregnet på at blive modtaget af de væsener, der allerede har begyndt at føle antipati eller afsky for al slagtning og drab, men som på grund af utilstrækkelig oplysning endnu befinder sig indenfor ligædernes rækker. Mine ord er således rettet til de væsener, der længes efter en højere og renere form for tilværelse, og hvis hele bevidsthedsindstilling går ud på at blive omformet til at være tjenlig for gennemstrømning af den allerhøjeste bevidsthedsenergi eller "den hellige ånd", til væsener der virkelig ønsker at møde "den store fødsel", til væsener der hungrer og tørster efter at vide, "hvad de skal gøre for at blive salige". Mine ord er til de væsener, som ønsker at uddanne sig til at være de højeste redskaber for udfoldelse af visdom og kærlighed og ønsker at være med til at gøre "Guds rige" eller det rigtige menneskerige til en kendsgerning på jorden. De er for alle, der har evne til at se det, et videnskabeligt supplement til Kristi ord til Nikodemus "uden nogen bliver født påny af vand og ånd, kan han ikke komme ind i Guds rige".
      "Guds rige" er det rige, i hvilket der ikke er "skrig eller pine", det er det rige, i hvilket "retfærdighed bor". Det vil altså igen sige det rige, jeg i "Livets Bog" udtrykker som "det rigtige menneskerige".
      Da individets fysiske legeme hovedsageligt er vand, vil dette at blive født påny af "vand" være det samme som at blive født i et nyt fysisk legeme. Men med et nyt fysisk legeme menes her ikke blot og bar en ny inkarnation, men derimod en ny art fysisk legeme. Denne nye art fysisk legeme er "det rigtige menneskelegeme", som for tiden er under stærk udvikling netop igennem individets voksende afsky for ligæderi eller blod- og kødnydelse. "Det rigtige menneske" kan kun elske sin næste som sig selv og kan som følge heraf umuligt have til livsbetingelse at skulle æde sine medvæseners organismer eller eksistere på deres død og lemlæstelse.
      Da ånd er det samme som bevidsthed, vil dette at blive født påny af "ånd" være det samme som at blive født i en ny bevidsthed. Men hvis denne nye bevidsthed er af samme art som den gamle, vil den jo ligeså godt som denne være uden influering på individets indlemmelse i "Guds rige". Kristi ord udtrykker derfor ikke alene en ny bevidsthed, men også en ny art bevidsthed. Denne nye art bevidsthed er "den kosmiske bevidsthed" eller "den hellige ånd". Da "hellig" er udtryk for den højeste renhed, og denne igen er det samme som virkelig kærlighed, og kærlighed igen er det højeste livgivende princip og modsætningen til det dræbende princip, der jo er livsbetingelsen i den dyriske bevidsthed, bliver dette at "fødes af ånd" det samme som at fødes i "den rigtige menneskebevidsthed". Kristi ord omsat i moderne videnskabelig form vil således være at udtrykke: "Uden det jordiske menneskes fysiske legeme bliver forandret fra dyrelegeme til menneskelegeme og uden det samme væsen får sin dyriske bevidsthed forandret til "kosmisk bevidsthed" eller "den hellige ånd", kan det aldrig blive en fuldkommen undersåt i "det rigtige menneskerige", men må fremdeles høre det dræbende princips zone eller dyreriget til og der være underkastet dettes mørke tilværelsesform."
      Derfor lyder den guddommelige røst til de jordiske mennesker i dag: "Salige er de, som vender sig bort fra det dræbende princip og har begyndt at gøre kærligheden til livsbetingelse, thi de er på vej mod en forklaret tilværelse. Gennem dem opstår "Guds rige" på jorden."