Som vi nu er blevet bekendt med, er den ideelle føde for det nuværende jordiske kulturmenneske absolut ikke animalske fødemidler, men vil være at finde blandt de vegetariske. Af disse er det spiselige frugtkød det reneste og ædleste, men da det for det førnævnte væsen ligger for højt, således at det for dette endnu ikke kan udgøre en hundrede procents ernæring, må samme væsen også rette blikket mod andre vegetariske produkter, der da må erstatte de manglende procent. Disse produkter vil være at inddele i tre kategorier, nemlig "kerneprodukter", "rodprodukter" og "bladprodukter". Til den første kategori hører sådanne produkter, som er fremstillet af planternes kerner, korn og nødder, såsom: brød, mel, gryn, nøddefars samt de forskellige kødfri bønneretter, ærtesupper osv. Til den anden kategori hører sådanne produkter, som er fremstillet af planternes rødder, hvilket vil sige retter, der er fremstillet af: kartofler, gulerødder, pastinakker, rødbeder, sellerier eller af andre spiselige rødder. Den tredje kategori omfatter derimod alle retter, der er fremstillet af blade og stilke, f.eks. salater, grøntretter, de forskellige former for kødfri kålretter og lignende.
      Individer, der ønsker at forlade den animalske ernæring, vil altså være henvist til at søge ernæring blandt de her nævnte produkter eller retter, der udgør det store mellemled mellem kød- og frugternæringen. At foreskrive individet, hvad det skal spise eller fortrinsvis vælge af disse her nævnte fødemidler, lader sig ikke gøre, idet det hovedsageligt kun kan afgøres af hvert enkelt individ selv. Da en meget stor del af jordens mennesker er usunde og derfor i virkeligheden kun er at betragte som "patienter", vil det være meget individuelt, hvad de forskellige individer vil kunne tåle. Hvad der kan tåles af det ene individ, er meget ofte højst uheldigt for det andet. Endvidere har den åndelige indstilling en fundamental betydning. Det meget stærkt åndeligt oplyste og kærligt indstillede væsens organisme vil i mange tilfælde kun meget besværligt kunne fordøje de stærke, grove rodprodukter, ligesom det samme også undertiden kan gøre sig gældende med de grove nødde- eller kerneprodukter. En sådan organisme vil derfor kun kunne tåle de mere milde og forfinede arter. Det kan derfor kun henstilles til den begyndende vegetar nøje at prøve og overvåge virkningerne af dette eller hint fødemiddel, fremstillet af vegetariske produkter, for derigennem at konstatere, hvad der netop for ham eller hende er særligt hensigtsmæssigt eller passende. Ethvert individ må således nøje holde sig til de fødemidler, som det ingen gene har af, og hvis fordøjelse det så at sige intet mærker til. Her vil måske nogle bemærke, at de udmærket fordøjer animalske produkter; men hertil må jeg svare, at det i realiteten kun er et tidsspørgsmål, hvor længe de netop har denne evne, idet den udelukkende skyldes vanens magt gennem nedarvede traditioner, og at det krafttab, som de pågældende individer må præstere ved optagelse af den animalske ernæring i deres organisme, før eller senere vil give sig udslag i en reaktion i form af en eller anden organisk lidelse.
      Med hensyn til kerne-, rod- og bladprodukter indeholder de indtil en vis grad ligesom de animalske produkter en serie A-livsenheder, hvis natur det som omtalt ikke er at blive optaget som næring i en organisme. Der vil derfor også ved de her nævnte produkters optagelse i organismen være en vis modstand at overvinde, idet de nævnte livsenheders organismer først må dræbes og opløses, før de i disse fremtrædende B-livsenheder kan blive frigjorte og levende overgå i organismen som næring. Da A-livsenhederne i plantestofferne ikke er nær så talrige og ikke nær så langt fremskredne som A-livsenhederne i de animalske produkter, bliver deres opløsnings- eller forrådnelsesproces ikke nær så skarp og gennemtrængende som disses opløsning. Dette vil igen sige, at afføringen ikke er nær så stinkende eller giftig efter de vegetariske som efter de animalske produkter. Det dræbende princip er altså af langt mindre omfang ved den vegetariske ernæring end ved den animalske, er ikke så stor en overtrædelse af det femte bud som denne, og bliver derfor at udtrykke som henhørende under et højere bevidsthedsniveau.