Jeg har hermed antydet udviklingens gang hen imod "den rigtige menneskeføde". Da det jordiske menneske i udviklingen ikke er nået frem til at udgøre et rigtigt eller færdigt menneske, men indtil en vis grad endnu hører det dræbende princips zone til, vil "den rigtige menneskeføde" således endnu heller ikke helt kunne udtrykkes som "den ideelle føde" for samme væsen. Dette vil altså sige, at dets organisme endnu ikke er så langt fremskreden i udviklingen, at den helt er tilpasset det rene frugtkød. Medens nævnte organismes vibrationer i realiteten er for svage til at bearbejde den animalske føde, er de endnu for stærke til udelukkende kun at skulle behandle frugtkødet. Den ideelle føde for nutidsmennesket bliver således foruden et vist kvantum frugtkød en mellemting mellem det animalske kød og frugtkødet. Det gælder derfor her om ikke at komme ind på den idé, at nævnte væsen udelukkende kan leve af frugtkød alene. Det jordiske menneskes nuværende organisme er endnu, selv om den i virkeligheden er vokset fra den animalske kødernæring, alligevel i følge vanens magt udstyret til indtil en vis grad at være opholdssted for opløsningsprocessen og passagen af ligresterne. Hele dens fordøjelsessystem, dens mave- og tarmorganer er endnu baseret på transport af en vis mængde affald, og absolut kun en naturlig udvikling, hvilket vil sige en gennem århundreder langsom tilvænning, vil kunne forandre menneskenes fordøjelsesorganer om til at være hundrede procent tilpasset det rene frugtkød. En pludselig overgang til helt at leve af frugtkød vil være et overgreb, et brud på naturens love af et sådant omfang, at dets følger grænser til organismens undergang. En sådan forfinet føde hører "det rigtige menneske" eller det færdige gudemenneske til på samme måde, som alkærligheden er samme væsens medfødte hovedegenskab. Det jordiske menneske må således i følge sin organismes natur endnu spise uren føde eller udvinde sine ernæringslivsenheder gennem en drabs- og ligopløsningsproces. Men dette forandrer naturligvis ikke, at dets udvikling fører med sig, at det i stigende grad må søge sin næring blandt sådanne produkter, hvor nævnte uhyggelige proces mindre og mindre bliver påkrævet, og at det således på ernæringens område også er på vej hen imod dets foreløbige mål og højeste ideal: "det fuldendte gudemenneske".