Udviklingens mål er altså som nævnt dette at føre menneskene bort fra en sådan primitiv tilværelse, hvor en meget stor procentdel af deres fordøjelse er en forrådnelsesproces, og hvor organismen må udvinde de for dens opretholdelse nødvendige levende livsenheder af fordærvede eller opløste lig. Det er ikke meningen, at organismen skal blive ved med at være en losseplads for alle kilder til organiske sygdomme. Udviklingen vil således føre menneskene hen til en tilstand, hvor deres organismer omskabes til at kunne optage ernæringslivsenhederne direkte fra naturen, hvilket altså vil sige, til kun at indtage sådanne B-livsenheder, der ikke er indkapslede i stoffer, der først skal fordærves eller opløses, for at deres frigørelse kan finde sted, livsenheder der af naturen er frigjorte og kun venter på deres optagelse som næring i en organisme, for at deres videre udvikling normalt kan befordres.
      Findes der da sådanne livsenheder? – Ja, jeg har allerede før påpeget den vegetariske ernæringskilde som vejen hen imod ovennævnte tilstand. Indenfor den vegetariske ernæringskilde findes der netop sådanne livsenheder, der kun er meget let eller tyndt indkapslede, og hvis frigørelse derfor ikke er afhængig af nogen forudgående forrådnelses- eller opløsningsproces igennem fordøjelsen. Sådanne livsenheder er til stede i mange forskellige slags spiseligt "frugtkød". Ved frugtkød må her forstås det "kød", der sidder omkring kernen. Dette "kød" består for de spiselige frugters vedkommende næsten udelukkende af livsenheder, der overgår direkte i organismen, og for hvilke det altså er en naturlig udvikling at blive optaget som næring i denne. Da der således her ikke behøves nogen særlig forudgående energiudløsning til drab, ingen forudgående forrådnelsesproces, og da organismen herved i tilsvarende grad også bliver fritaget for at være skarnbøtte for alskens unyttige ligrester, bliver den nødvendigvis finere og sundere. Den højeste føde her på jorden er således det rene frugtkød, men naturligvis kun af absolut fuldmodne spiselige frugter. I umoden frugt er livsenhederne endnu ufærdige til optagelse i organismen som næring. Til frugter, som i nutiden vil være at udtrykke som sand menneskeføde, hører æbler, pærer, blommer, vindruer, bananer, meloner, spiselige bær og mange andre frugter, der har kød omkring kernen. Da livsenhederne i disse frugter næsten udelukkende er B-livsenheder, der som nævnt tilgår organismen direkte, og derfor ikke behøver nogen forudgående drabsproces, vil kogning af disse være absolut hensigtsløs og unyttig, ja ligefrem skadelig, idet man herved forringer livsenhedernes sundhedstilstand. De nævnte frugter udgør altså den absolut fuldkomne og virkelig sande "råkost". De hører ind under tilværelsens mest ophøjede "retter", idet de som modsætning til alle andre former for ernæringskilder ikke er baseret på udløsningen af det dræbende princip, men fremstillet af livets højeste "madekspert": naturen selv, efter de mest fuldkomne kemiske love. Det er livets egen servering af "dagligt brød" for de væsener, der skal opfylde kærlighedens store bud eller for det jordiske menneske, når det engang "født på ny af vand og ånd" udtrykker det sande gudemenneske.