Foranstående analyse vil altså betyde, at ethvert levende væsen i kraft af sin manifestation, i kraft af alt, hvad det frembringer, men navnlig i kraft af dets særlige legemsstandard repræsenterer en bestemt samlet energi eller vibrationsart. Af denne vibrationsart afhænger hele dets oplevelse af livet, dets fornemmelse af behag og ubehag. Denne er dets redskab til opretholdelsen af dets identitet og plads i tilværelsen som "levende væsen". Denne opretholdelse er altså baseret på en vis form for overvindelse af andre energiformer. Hvis denne overvindelse foruden at betyde harmoni og lykke for det selv også betyder harmoni og lykke for disse andre energiers ophav, bliver dets egen oplevelse af livet kulminationen af kontakt med livets love. Men hvis den nævnte overvindelse betyder død og lemlæstelse for de nævnte energiers ophav, bliver dets egen oplevelse af livet tilsvarende identisk med lemlæstelse, lidelse og smerte, eller det, vi kalder en mørk skæbne. Hele individets skæbnedannelse er altså baseret på denne vekselvirkning mellem dets egen energi eller vibration og dets omgivelsers vibration eller energiudfoldelse. At dette gælder den del af individets omgivelser, der er at udtrykke som dets medmennesker og andre former for levende væsener af fysisk synligt format, er jo almindelig kendt og stimuleres gennem religioner og tro og er således basis for dets moral. Hvad der derimod ikke er almenkendt eller ikke er med i det jordiske menneskes moral, men som nu efterhånden vil komme til at gøre sig gældende i den ny verdenskulturs opfattelse af humanitet, er individets vekselvirkning med den del af dets omgivelser, der er at betragte som stof, og af hvilket det jo skal bruge en del som føde eller næring. Gennem livsenhedens analyse har vi her set, at stoffets ophav også er levende væsener, men i mikroskopisk format. Dette vil altså igen sige, at individet her er stillet overfor hærskarer af levende væsener, med hvis energiudfoldelse det også må vekselvirke. Hvis denne vekselvirkning som før nævnt betyder liv og udvikling, ikke alene for individet selv, men også for stofvæsenerne, da kulminerer dets oplevelse af livet i sundhed og det deraf udløste velvære. Det bliver absolut sygdomsfrit. Men hvis vekselvirkningen betyder drab og lemlæstelse for stofvæsenerne, vil den udløse tilbagevirkende kræfter, der betyder usundhed og sygdom for organismen og dermed underminering af individets åndsfunktioner.