Som tidligere omtalt udgør det jordiske menneske den "livsenhed", som det samme væsen lettest vil kunne undersøge eller iagttage. Lad os derfor rette blikket på nævnte "livsenhed". Vi bliver da vidne til, at denne har et fysisk eller materielt legeme. Dette legeme udgør dens "stofside". Nævnte legeme består nemlig af mange forskellige slags stoffer eller materie. Denne materie er igen at udtrykke som en samling energikombinationer eller kraftudløsninger. I dette legeme udløses der således: fordøjelse, forbrænding, blodomløb, muskeldannelse osv. altsammen beregnet på opretholdelsen eller vedligeholdelsen af nævnte legeme. Gennem det samme legeme udløser "livsenheden" en korrespondance med sine omgivelser, hvilket vil sige, at den indvirker på sine medvæsener, på den øvrige materie osv. Det er denne udfoldelse af energi, vi kalder "at skabe". Denne skabelse udgør altså "livsenhedens" manifestation. Og det er denne manifestation, der vil være at udtrykke som "livsenhedens vibration". "Livsenheden" kan altså udtrykkes som et "fast punkt", hvorfra der udgår bevægelser eller vibration.
      Ligesom mennesket udgør en "livsenhed", således udgør også dyret en "livsenhed" og ligeså med planten. Går vi længere nedad i udviklingen, bliver det vanskeligere at skelne de enkelte "livsenheders" vibrationer fra hverandre. Og denne tilsyneladende sammenfiltrede energiudfoldelse eller vibration er det egentlig, vi plejer at udtrykke som "stof". Idet menneskene ikke kan udskille de enkelte livsenheders vibrationer fra hverandre er de blevet tilbøjelige til at udtrykke disse vibrationer eller dette "stof" som "livløst", hvilket vil sige uden tilknytning til jeger. Men "stoffet" er altså langt fra at være uden tilknytning til jeger og er således lige så fjernt fra at være "livløst". Det er lige så godt udtryk for levende væseners manifestationer som en samling malerier, tegninger eller andre af mennesker frembragte ting. Der findes således absolut intet "stof" uden "livsenheder"; men der hvor man ikke kan skelne disse fra hverandre, udtrykker man altså deres samlede manifestation eller fremtræden som "stof", "vibration" eller "materie".